Gode Gaveideer til den vordende mor, den lille ny eller bare et barn du holder af

Lundmyr of sweden
Det er jo i dag det er d. 14. februar og så er det da på sin plads, netop i dag, at vise jer nogle rigtig gode gaveideer! Med hjerter på! Måske kender I én der går og venter sig? Eller en lille ny bebs? Eller måske har veninden bare den sødeste 4-årige, som trænger en kær gave. Måske kan man bare ikke lade være med selv at forsyne sig til egne poder 🙂
Jeg har skrevet om Lundmyr of Sweden før, hvor jeg viste jer et af deres søde “Älskling” designs, men synes jeg vil vise lidt mere. Lundmyr er meget mere end hjerter, men jeg er faldet pladask for dem, samt de søde små ord, som ofte følges af brede striber i sort/hvid.
Personligt, ville jeg så gerne have bestik og tallerkner, samt en dragt og en body, men lader lige kortet hvile lidt 😉

Babytæppet øverst til venstre er faktisk halv pris ind til d. 3/3 her i anledning af Valentinsdag – resten af tingene på collagen findes også her.

Cookie og jeg puster lige et hjerte ud til jer alle sammen – håber at jeres dag bliver fantastisk! Tak fordi I er med til at gøre vores dag dejlig ved at læse med her på bloggen. Puf ♥

Udgivet i Barneliv, Body & Pleje, Børneværelset, Fashion, Legetøj, Looks, Mad, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør | Tagget , , , , , , , , , , , , , | 4 kommentarer

Insta-Cookie #3

Det er faktisk rigtig længe siden, at jeg sidst har lavet et insta-indlæg, så her kommer lige 9 billeder fra den seneste tid. Man kan klikke billederne større. Følg endelig derinde….find mig @malsen

Udgivet i Insta-Cookie | 2 kommentarer

Valentinsdag d. 14. februar

Marc Jacobs heart puzzleMarc by Marc Jacobs Heart Puzzle

Vis du elsker. Vis du holder af. Vis du kan lide.
Jeg har diskuteret begrebet “Valentins” med rigtig mange og det er faktisk soleklart, at folk deler sig i to lejre, når det kommer til den poppede tradition, hvor hjerter og søde beskeder flyver rundt i universet og som man må sige, at især USA har været foregangsland for og som vel nok må holdes ansvarlig for at have udviklet dagen til ikke kun at gælde elskende par.

Den ene lejr mener, at det er “forkert”, at der lige frem skal være en dag, hvor man er (ekstra) kærlig og at det er noget pjat, at der skal en dato til at finde romantikken frem.
Selv synes jeg, at det er fjollet at gøre det op i enten/eller. Jeg vil hellere både/og.
Hvorfor kan man ikke være god og kærlig hele året og så bruge dagen til at gøre lidt ekstra for nogen man elsker eller holder af? For hånden på hjertet (heh….meget apropos), så er de fleste af os underdrejet en virkelig travl hverdag, hvor det måske indimellem smutter at huske den der søde sms, som man gerne har villet sende i 100 år eller den der telefonopringning eller buket, som man har tænkt skulle afsted til veninden?

Okay, okay. Måske er det kun mig, der har oplevet sådan nogle tider…(arh, mon dog…..jeg ved I er derude…jer der også gerne ville være endnu mere superwoman eller endnu mere fyldt med overskud. Kom frit frem 🙂 ).
Så lige præcis derfor bør vi da omfavne sådan en dag og give den gas med kærlighed! Lære vores børn om dagen, traditionerne og snakke med dem om, hvem der skal have en ekstra lille særlig hilsen. Cookie har i samarbejde med mig udvalgt sig tre personer, som skal have en lille kærlighedshilsen på torsdag.

Hvad med jer? Er jeg bare en håbløs fortravlet romantiker eller er I med mig? 🙂

Udgivet i Barneliv, Debat, Diverse | Tagget , , | 4 kommentarer

Nyt i Cookie’s Garderobe: Boss Kids Dungarees + Mini Rodini Mint Panda vendbar Sweastshirt

Boss Kid Mini Rodini vendbar sweatshir
Jeg har virkelig virkelig virkelig forsøgt at lade være med at blive revet med af butikkernes lokkende mails med x antal procenter ekstra her i udsalgets slutspurtsfase. Pænt har jeg kigget på min liste over ting, som var gode at købe og sukket, når noget ikke stod der. Det har (tror jeg nok) sparet mig for nogle kroner at gøre det sådan. Det er få ting jeg ikke har fået fat i, men ting som Cookie sikkert lever ganske fint uden 😉
Sådan løst fra toppen af hovedet kan jeg da sige: Metallic støvler – tjek, Ver de Terre flyverdragt – tjek, Converse – tjek, Stella McCartney dragt med ulveprint – tjek, (lidt for meget andet Stella – mini-tjek….schyyyy), Marmar pullover – tjek, Burberry jeans – tjek og sådan lidt mere nødvendigt. Ikke til nu, men til næste størrelse, som er 80. Jeg mangler stadig at lagre lidt dragter, men der går jeg efter Holly’s, Småfolk, MarMar, Soft Gallery, Name it og New Generals.
Jeg vil meget hellere vise jer tøj i outfits end bare på bøjler, men kan simpelthen ikke vente med at vise jer disse to dele. Sweatshirten er vendbar, men jeg forestiller mig oftest at ville bruge den sådan som den hænger her. Begge dele har jeg sparet en lille bitte smule på, men måtte ud i verden for at fine sweat’en i str. 80/86 og portoen åd vist den besparelse pretty much 😉

Hvad har I gjort af gode udsalgskøb og hvad synes I om sættet her med smækbukser og sweat…..nuser ikk? 😀

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Looks, Ønskelisten | Tagget , , , , , , , | 7 kommentarer

New Generals AW13 // CIFF // CFW

New Generals AW13
Desværre, kunne jeg ikke få planen til at gå op sådan, at jeg var i stand til at se New Generals show på CIFF – drønærgerligt, men en af de “hager” ved både at ville se kvinde- og børnemode er, at shows lapper over hinanden og så må man jo som bekendt prioritere.

Ikke desto mindre, så var showet altså fuldstændig fantastisk. Jeg var spændt af to grunde – dels har de tidligere kollektioner været meget i tråd med hinanden og jeg tænkte, hvordan designerne ville twiste denne kollektion, så den fremstod ny i udtrykket, men jeg var selvfølgelig også spændt på at se, hvad David Andersen havde fremtryllet af showpieces.
New Generals – nu med efterårskollektion med farver, kunne man fristes til at sige, men de store farveflader fortsætter dog med at begrænse sig til en støvet rosa og en støvet blå i kombination med de gængse sorte og grå materialer. Ikke desto mindre var der endnu mere kant end tidligere og det moderne bybarn bliver helt sikkert klædt fremragende på af NG næste efterår. De enkelte looks blev selvfølgelig flot komplimenteret af David Andersens showpieces i form af trendy kasketter, snoede/flettede halstørklæder/slag.
Især drengesilhouetterne tiltaler mig – ikke fordi jeg selv har en dreng, men fordi jeg synes de er indbegrebet af den skandinaviske minimalisme! Enkle, moderne og med velovervejede twists, som fanger øjet og gør, at man lige præcis husker dét outfit. Som en lille sidebemærkninger, så prøv at lægge mærke til den fine dreng allernederst til højre. Det er jo David Andersen i mini-format, når man ser på outfittet! 🙂
Som en afsluttende bemærkning om en virkelig sej og ethicool efterårskollektion, så ville jeg ønske, at der var babyer/tumlinge med på podiet. Jeg håber da ikke, at man langsomt er ved at skære brandet til sådan, at det kun henvender sig til de store børn, for de helt små har også brug for mærker som New Generals til at give lidt kant til de mange bløde mærker.

Marlene/
Minimalsen.dk

Udgivet i Diverse, Fashion, Fokus på Fashion, Ønskelisten, Tests & Anmeldelser | Tagget , , , , , , , , , , , | 10 kommentarer

Ilse Jacobsen Kids – Rubber boots red & Indigo

Ilse Jacobsen Rubber boot kids
Hvis I læser med på min modeblog, så ved I, at jeg har en særlig kærlighed til mærket Ilse Jacobsen. Dels outerwear-kollektionerne, men i høj grad også den almindelige tøj/sko/accessories kollektion. Så pæne ting i super fin kvalitet.
Nu er der så godt nyt til børnene, for den populære støvle med snører, “Rubber boot”, er at finde i sortimentet i børnestørrelser. Str. 30 – 35 og i to super fine farver – rød og indigo. Min personlige favorit er klart indigo. Jeg har nemlig set farven live og den er så smuk. De fås lige her i Ilse Jacobsens nystartede webshop.
Hey, Ilse….Kom nu med noget regntøj til ungerne også! Også drenge! 🙂

Udgivet i Fashion, Fokus på Fashion, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør | Tagget , , , , , , , | 8 kommentarer

Cookie’s Outfit 05.02.13: MarMar Leopard leggings

grå leopard leggins MarMar cphTee: Imps&Elfs // cardigan: Imps&Elfs // leggings: MarMar Cph.

Uh, de er så fine de grå leopardleggings fra MarMar Copenhagen – jeg har købt dem lidt store, så de virker mere baggy og dermed knap så leggings-agtige til Cookie. De er i forvejen ikke vanvittig store i det, så det var godt jeg gjorde sådan.
Synes det er så fint med forskellige grå grove strukturer, så det bliver mere drenget og samtidig enkelt, så i kombi med en anden yndling, Imps&Elfs, blev det blødt, organisk og nedtonet luksus.
Han er da top leo-lækker, ikk’? 😀

Enkelte links er affiliate

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Fokus på Fashion, Looks, Mors favoritter | Tagget , , , , , , | 6 kommentarer

Konkurrence: Vind et års forbrug af den nye Oral-B Pro Expert tandpasta

Jeg hadede, som pesten, at være til skoletandlæge, hvor jeg har flere skrækhistorier fra og har faktisk siden dengang været hundeangst for tandlæger. Heldigvis har jeg fået en tandlæge nu, som rent faktisk anerkender min skræk og som arbejder med mig, så det bliver bedre og bedre for hver gang jeg er der. Jeg vil selvfølgelig helst undgå at skulle være der mere end højst nødvendigt, så jeg gør virkelig meget ud af tandbørstningen og af at vælge tandpasta. Jeg vil meget gerne opdrage Cookie til, at man skal passe sine tænder grundigt, så han ikke får samme forvrængede forhold til tandlæger, som jeg har. Af samme årsager er jeg ret spændt på at prøve den her nye Oral-B Pro Expert, som har taget 15 år at udvikle. Rent teknisk, så kombinerer den flere forskellige ingredienser, som samlet set går ind og beskytter/forebygger stort set alle problematikker. Bl.a. forebygger den tandsten og misfarvninger. Se mere her, hvor der også er links til flere gode artikler om produktet.
Hvorom min tandlægehistorie sikkert kan genkendes rundt omkring, så er det ikke det der er fokus i indlægget – det er nemlig at én af jer kan vinde et helt års forbrug af denne her nye Oral-B Pro Expert tandpasta. 28 stk. for at være mere nøjagtig. Så er der vist nok til hele familien et stykke tid! 🙂 Værdi ca. 1400,-
Jeg har prøvet at undersøge aldersgrænsen for brug af tandpastaen og selv om det ikke er helt entydige svar, så er de fleste enige om, at den kan benyttes til personer over 12 år.

For at vinde skal du blot like MiniMalsen på Facebook (HER), samt skrive en kommentar til dette indlæg inden søndag d. 17. februar.

I samarbejde med msl group & Oral-B

Vinderen er fundet: Tillykke til Rikke Baes, som har modtaget en mail Lige straks er der ny konkurrence, så hold øje! 🙂

Udgivet i Diverse | 46 kommentarer

Forårs-musthave til de store piger! Leopard MC bikerjakke fra H&M

leopard bikerjakke h&mI en sen aftentime i går, browsede jeg lidt rundt for at se, hvad der er kommet på hylderne hos de forskellige highstreetkæder og mit hjerte stoppede en lille smule, da jeg så denne her übercool MC bikerjakke i grå leopard til de store piger (str. 134-170) hos H&M! Den er ovenikøbet i stretch-materiale, så jeg gætter på, at den er superbehagelig at have på og kombineret med forårets lyse ripped jeans med oprul, en lidt oversize tee og et par seje lakbrogues med ankelstrømper, så gad jeg lige pludselige godt være 14 igen. Tænker lidt, at små voksne damer da også må kunne passe den? Helt ærligt, til 199,- er den næsten forsøget værd, hvis man er petit. Anyways! Den fås her.

Udgivet i Diverse, Fashion, Tips og Tricks | Tagget , , , , , , | 4 kommentarer

Gæsteindlæg #1: En krudtugles garderobe

Introduktion:
Jeg har fra starten haft i tankerne, at jeg indimellem vil give plads til gæsteindlæg her på bloggen – dels fordi det er super inspirerende at se andre børnestile, men også fordi flere aldersgrupper på den måde vil blive repræsenteret med “rigtige børn” og ikke kun via fx collager.
Må jeg præsentere Stine og hendes skønne søn, som har det første gæsteindlæg på MiniMalsen. Stine har selv en blog, som hedder “MereGlimmer“, så måske I allerede er stødt på hende. Hun er 24 år og bor med sin familie lige uden for Århus, hvor hun læser til lærer på sidste år. Ikke nok med vi er blogkolleger, så er vi altså også fremtidige lærerkolleger. Enjoy! 🙂

En krudtugles garderobe
af Stine

Body: Mini Rodini // jeans: H&M // futter: Bisgaard

Det her er min søn. Han er lige blevet to år og hans aktivitetsniveau er utrolig højt. Derfor tænker jeg meget over, at jeg køber tøj til ham, som er blødt, behageligt og nemt at bevæge sig i. Jeg går som regel efter bomuld, jersey og denim med masser af stretch. Jeg er utrolig glad for diskrete farver og er vild med børnetøj i grå, sort, hvid og mørkeblå, men for ikke at lade min farveforskrækkethed gå helt ud over ham, så er der også tilføjet nogle ting i gul, lyseblå og lysegrøn, for det ser han så skøn ud i 🙂

På collagen bl.a. Mini Rodini, Soft Gallery, Converse, Angulus, Mini A Ture, H&M

I hans lille kommode ligger faktisk alle tingene på collagen, så den danner et godt billede af, hvad jeg giver ham på. Han vokser ikke så hurtigt, så derfor går jeg efter ting i en god kvalitet, og yndlingsmærkerne er Mini Rodini og Soft Gallery, som er gode til at lave børnetøj med kant og sjove detaljer. Basis køber jeg gerne fra Milibe, fordi det holder utroligt godt i vask. Jeg shopper som regel på nettet, fordi mange af de gode mærker ofte er samlet på ét sted og så shopper jeg amok i udsalgsperioderne.

/ Stine

Udgivet i Fashion, Gæstebørn- og bloggere, Looks | Tagget , , , , , , , , , | 7 kommentarer