Gæsteindlæg #1: En krudtugles garderobe

Introduktion:
Jeg har fra starten haft i tankerne, at jeg indimellem vil give plads til gæsteindlæg her på bloggen – dels fordi det er super inspirerende at se andre børnestile, men også fordi flere aldersgrupper på den måde vil blive repræsenteret med “rigtige børn” og ikke kun via fx collager.
Må jeg præsentere Stine og hendes skønne søn, som har det første gæsteindlæg på MiniMalsen. Stine har selv en blog, som hedder “MereGlimmer“, så måske I allerede er stødt på hende. Hun er 24 år og bor med sin familie lige uden for Århus, hvor hun læser til lærer på sidste år. Ikke nok med vi er blogkolleger, så er vi altså også fremtidige lærerkolleger. Enjoy! :)

En krudtugles garderobe
af Stine

Body: Mini Rodini // jeans: H&M // futter: Bisgaard

Det her er min søn. Han er lige blevet to år og hans aktivitetsniveau er utrolig højt. Derfor tænker jeg meget over, at jeg køber tøj til ham, som er blødt, behageligt og nemt at bevæge sig i. Jeg går som regel efter bomuld, jersey og denim med masser af stretch. Jeg er utrolig glad for diskrete farver og er vild med børnetøj i grå, sort, hvid og mørkeblå, men for ikke at lade min farveforskrækkethed gå helt ud over ham, så er der også tilføjet nogle ting i gul, lyseblå og lysegrøn, for det ser han så skøn ud i :)

På collagen bl.a. Mini Rodini, Soft Gallery, Converse, Angulus, Mini A Ture, H&M

I hans lille kommode ligger faktisk alle tingene på collagen, så den danner et godt billede af, hvad jeg giver ham på. Han vokser ikke så hurtigt, så derfor går jeg efter ting i en god kvalitet, og yndlingsmærkerne er Mini Rodini og Soft Gallery, som er gode til at lave børnetøj med kant og sjove detaljer. Basis køber jeg gerne fra Milibe, fordi det holder utroligt godt i vask. Jeg shopper som regel på nettet, fordi mange af de gode mærker ofte er samlet på ét sted og så shopper jeg amok i udsalgsperioderne.

/ Stine

Dette indlæg blev udgivet i Fashion, Gæstebørn- og bloggere, Looks og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Gæsteindlæg #1: En krudtugles garderobe

  1. Super idé med gæsteindlæg!

    Og til Stine: Vi har også heldragten fra SG, og jeg glæææder mig til, at vores D kan passe den!

  2. Lou skriver:

    Super hyggeligt med indlæg fra Stine :)
    Ja selvom jeg har en pige har vi altså også anskaffet os en “Ben Pirate” body fra Soft Gallery. Men tænker med et par pigede benklæder til går det jo nok… Sweatshirten med lynlås fra Mini Rodini har vi i heldragt og er SÅ blød og dejlig. Lækre lækre sager din lille krudtugle har Stine!

    Lou

    • Stine skriver:

      Det er jeg glad for, at du synes Lou :)
      Den er altså simpelthen også bare så fin, og jeg synes altså at mange ting kan gå til både piger og drenge alt efter, hvad man sætter det sammen med. Åh jeg lurede også på heldragten, men valget faldt på cardiganen i stedet, og den er SÅ lækker og blød, som du også skriver. Det fedeste er næsten, at han ikke vil have den af igen, når han har den på. Haha.
      Hehe, ja han er en forkælet lille herre med styr på garderoben 😛

      /Stine

    • MiniMalsen skriver:

      Selvfølgelig kan hun have piraten….det handler menlig som du siger om at gøre resten af outfittet piget så :)

  3. Pingback: Gammel favorit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *