Må jeg se dit værelse? Og til jer med hang til luftballoner


Nogle gange er det fedt at lade det ene link tage det andet, for så opdager man nye fine sider på nettet. Tidligere i dag stødte jeg på en shop jeg ikke kendte! Den hedder “Må jeg se dit værelse?” og er en herlig sammensurrium af lækre produkter, brugte varer og DIY og jeg synes faktisk at selve siden er en oplevelse at besøge. Jeg faldt, naturligvis havde jeg nær sagt for I ved jeg elsker luftballoner, for disse smukke dekorationer til loftet. De fås i flere størrelser og i mange farver. Den fine mint-pastelfarvede eller den i multicolor er nok mine favoritter. Skal lige se, om ikke der skal bo sådan en i Cookie’s værelse. Eller i vores soveværelse … så fine <3

Affiliate links i teksten

 

Udgivet i Børneværelset | Tagget , , | Skriv en kommentar

Profetier og yndlingslegetøj

brandmandsudstyr børn

Brandmand – måske det er det der ligger i kortene til min lille Cookie? I hvert fald er der ikke mange ledige minutter, som går med andet end brandbiler, ambulancer og brandstationer 😀 I sidste måned var det CARS …..og racerbiler. Gad vide, hvad der venter forude?
Det er særligt Brandmand Sam der er et hit. Cookie mener rent faktisk, at de er venner. Vi har lidt forskelligt legetøj med Brandmand Sam og hvis man gerne vil spare lidt, så er der dels et godt udvalg her og også med lidt rabat.

Er der et fascinationsmønster hos drenge mon?

Affiliatelink i teksten

Udgivet i Barneliv, Legetøj | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mango Outlet – ekstra 20% på KIDS

MangoOutlet
Et shout-out til alle pigeforældrene 🙂 Mango Outlet Kids har ekstra 20% ind til søndag (koden er 6KIDS1) og der er så mange fine ting at finde til forårsgarderoberne. Jeg er helt vild med det look på billedet, som er dejligt casual og samtidig har lidt kant med den fine jakke. I finder hele sortimentet her og så vil jeg ellers bare ærgre mig over, at de ikke har en drengeafdeling 😀 Happy shopping!

Udgivet i Fashion | Tagget , | 1 kommentar

10 vigtige ting at sige NEJ!! til når man er næsten 3 år

cookie med sutter

De havde advaret mig. De fleste. Sagt, at den tid ville komme, hvor selvstændigheden ville tage form i en lettere kompakt version og at man kunne risikere at skulle efterse sit temperament en smule. Godt så. Her er vi nu. Der er tidspunkter, hvor jeg virkelig skal tælle til ti og om aftenen, når jeg ser tilbage på dagen, begynder jeg at grine. Mest af mig selv, for set udefra må det være hylende morsomt at være en flue på væggen alt imens en yderst selvstændig ung herre forsøger at se, hvor mors grænser går. Ha ha 🙂 De følgende ting er der, hvor pædagogikken virkelig kommer på arbejde 😛

Det er super vigtigt at sige NEJ!! og JEG KAN!! til følgende ti ting i prioriteret rækkefølge:

1) At få renset næse (… og nej … det kan du så ikke selv, ven … i hvert fald ikke så du kan få luft igen)
2) At få natdragt af ( …. vil ikke under nogen omstændigheder have den af. Slet ikke hvis det er den med heste på fra mini rodini…. så den er gemt væk)
3) At få vand i håret (her hyles bogstaveligt talt, mens der hvines nej-nej-nej-nej det er ulækkert!! ….. ha ha)
4) At spise morgenmad med ske (næææ….. mælk er supernemt at få op med en gaffel)
5) At få hue på (den dreng hader huer …. hvad gør I andre?)
6) At acceptere hunden snuser til ham (“NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ – du savler!!!” …. han er så diskret ….og så meget savler hun altså ikke hi hi)
7) At forstå at Brandmand Sam er en figur (Brandmand Sam bor hos Morfar ….. og sådan er det)
8) At sidde ved bordet og spise (suuuuk …. den kamp tager vi næsten dagligt …. )
9) At tage afsted om morgenen (“NEJ! jeg vil blive her …. og lave puslespil” … dette kan dog omstødes med 3 sutter i samme (!) farve)
10) At få vasket hår (hold da helt op …. er glad for at ingen har meldt os til kommunen for at holde stukne grise på matriklen…. jøsses!)

Er ret sikker på, at vi vil synes alt dette er ret sjovt, når det er ovre 😀 Men lige nu? Not so much 😀

Please fortæl mig, at I genkender bare lidt af det!?

Udgivet i Barneliv | Tagget , , | 12 kommentarer

Den vildeste forårs- og sommerkollektion fra MarMar Cph

Flower field, sea breeze and summer nights ….

Ovenstående er titlen på MarMar’s nye kollektion og jeg elsker den! Det er ubetinget den kollektion, som jeg har syntes bedst om og hvor jeg virkelig skal besinde mig for ikke bare at shoppe totalt igennem til Cookie. I går lagde jeg alle de ting i kurven, som jeg godt kunne tænke mig og med et tal på den forkerte side af 3000, så lukkede jeg pænt ned igen og lovede mig selv at lave en liste med nødvendigheder inden jeg klikkede derind igen 😀
Men hvad er det så kollektionen kan? Selve materialerne er jo MarMars altid velvalgte bløde og gode kvalitet, samtidig med at mange af modellerne også er samme snit som tidligere. Det er farverne. Kombierne. Den stærke gule, som er helt vildt lækker, de mange søgrønne nuancer og blide prints. Sammensat giver det de fineste outfits, som er en smule mere klassiske end ellers. Det er det der rammer så fint i mit modehjerte. Trendy og klassisk. Side om side. Som tilføjelse, har de samtidig brugt en virkelig cute model, som sælger tøjet til de store drenge virkelig fint. Han er simpelthen for skøn 🙂
Nedenfor er mine favoritter og alle looks kan findes HER. Kollektionen er lige kommer online, så de fleste størrelser er der. Happy shopping.

underside_ss15-2_1 underside_ss15-6_2_1 underside_ss15-7_1 underside_ss15-11 underside_ss15-14 underside_ss15-15

Udgivet i Fashion, Ønskelisten | Tagget , , , , , , , | 2 kommentarer

Fineste tæppe og puf fra Sebra


Det er farligt at være ved at ordne værelse, for jeg får sådan lyst til at købe alle mulige fine ting! Sebra har lige lavet de her flotte grafiske blødheder, som ville passe helt fantastisk ind i resten af ideen 🙂
Jeg tror puffen kunne blive en fast flytte-rund-med-ven og det mangler vi egentlig, så jeg overvejer virkelig alvorligt om ikke jeg skulle køre kortet en tur på sådan en blå en af slagsen. Den fås også i lyserød.
Sovedyret har begge dele og bare en advarsel …. den shop er farlig. SÅ farlig! Der er alt for mange hyggelige, pæne og lækre ting.

 

Indlægget indeholder adlinks

Udgivet i Barneliv, Børneværelset | Tagget , | Skriv en kommentar

Sparekniven – tips til ekstra procenter lige nu

Hej med jer! 

Jeg håber, at I alle nyder weekenden med hyggelige sysler nu hvor vejret (i hvert fald fra hvor jeg er) ikke byder på det store udepotentiale 🙂 Jeg har samlet lidt gode links til jer …. det er nu og i de næste par uger, at webshops for alvor ryder op og sætter ned med ekstra procenter, hvilket betyder, at vi kan gøre ekstra gode handler.

Lige nu i denne weekend har Zalando ekstra 20% på udsalgsvarer med koden DKWAH45B (køb over 750 kr) og ekstra 10% med koden DKWAH45A (køb over 500 kr.)

BOOZT har lige proklameret final sale ( til piger her og drenge her) ….. og der er ligeledes rigtig mange gode handler at gøre. Tjek især sko/ støvler ud.

Nelly, som har masser af godter til mor og far, har en rabatkode ude med 20% på alle forårsvarer (der er nogle mærker undtaget og køb for mindst 600 kr) – der skal man bruge koden nc63d og der er ligeledes fri fragt over 100kr

Ilse Jacobsen har sat en masse ned til både 50% og 70% – se her. Helt specifikt en del nedsættelser på børneting – både softshell og gummistøvler!

LEKMER har online lagersalg med op til 70% – se HER

mini rodini har final sale med 50% lige nu.

Hvis jeg støder på flere gode steder, så ryger de ind i dette indlæg 🙂 Håber det kan bruges!

 

Indlægget indeholder både links med og uden affiliate

Udgivet i Sparekniven | Tagget , | 1 kommentar

Slå hende så! Nu, sagde jeg – slå hende!

Jeg var til 9. klassernes projektfremlæggelser for nogle uger siden og et par af pigerne havde lavet et projekt omkring, hvordan samfundet stiller sig over for voldsramte kvinder, hvordan krisecentre fungerer i praksis og hvordan kvinderne kan hjælpes ud af voldelige forhold.
En af deres fine pointer var, at selv om samfundet i stigende grad ser vold mod kvinder og dermed indirekte siger, at der er kommet flere “onde” mænd, så er barnesindet og den menneskeligt iboende modstand overfor vold, heldigvis så intakt, som den kan være. De viste os den italienske antikommercielle reklame “Slap her!”, som går rent ind. De italienske drenge er ikke kun skønne i deres udtryk, men den historie deres øjne og reaktioner fortæller i dette møde med en smuk pige, i dette eksperiment, efterlader seerne med et varmt hjerte og en tro på, at mennesket i bund og grund er godt og kender forskel på rigtigt og forkert. Jeg synes, at I skal se den. Den er fantastisk. Del den endelig.

Udgivet i Barneliv, Forældretanker | Tagget , , | 5 kommentarer

Røde hunde med stribede bukser og drengen der skulle lære at smile

Eller nærmere Én stor rød hund og en dreng med stribede bukser. En af yndlingstegnefilmene i øjeblikket, som startes så snart han får lov til låne iPad’en. Den er meget sød, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvorfor den er SÅ god …. det skal jeg sikkert heller ikke.

Cookie

Det er altid gået ret nemt med at få Cookie til at smile på billeder …. man skulle som regel bare lave et ansigt, sige en sjov lyd eller lade som om man nyser. Nu er det som om et ikke rigtig virker længere og når jeg spørger pænt om et smil, så får jeg denne anstrengte grimasse ha ha 😀 så han skal helst fanges på tidspunkter, hvor han ikke har tid til at tænke over, at han bliver fotograferet. Skøre unge. Vi nyder ferien og lever mandagen i allerlaveste gear. Spiser lige det vi har lyst til og drikker nøjagtig lige så meget kaffe som vi orker. Nogen drikker dog ikke kaffe, men mælk og juice. Og så snakker vi om weekendens hændelser. Uhyggelige hændelser. Cookie hverken hører eller ser tv naturligvis, men han kan godt mærke at vi er lidt tryggede. Jeg plejer ellers nok at være fyldt med ord om alt muligt og absolut ikke småt skåret for tungebåndet, men jeg er faktisk lidt stum ift drabene i København. Det er som om det bare er alt for tæt på … kender jo indtil flere i området. Det kommer til at kræve noget helt andet af vores børn at vokse op i den her verden end da vi selv var børn og hvordan i alverden ruster man dem til det? Lige nu virker svarene udeblivende – måske vejen lægges når det hele er lidt på afstand.

Udgivet i Barneliv | Tagget , | 1 kommentar

In a while, Crocodile ….

mini rodini ss15

Jeg havde ellers lovet mig selv, at der IKKE skulle tilføres mere mini rodini til Cookie’s skab lige foreløbig. Min intention var, at få ryddet virkelig pænt op i hans bunker sådan, at der ville være plads til næste gang han for alvor springer størrelse. Han er der næsten. Sådan i fast str. 98, men har korte arme og ben, så 92 er stadig godt i mange henseender – fordi han også er ret slank. Nå, men så kom første sending af mini rodini’s SS15 og ja, så røg al fornuft og planlægning, for jeg kan simpelthen ikke lade det fine krodilleprint være. Kæft, det er fint, så nu er der sæt på vej. Sweatshirt og shorts. Jeg kunne sagtens have købt endnu mere, for er vild med mange af tingene, men nu behersker jeg mig lige i første omgang 😀

På ønskelisten er dog denne tee og denne tanktop, samt denne college cardigan – så fint!

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Fokus på Fashion | Tagget , , | 1 kommentar