(links til outfit i bunden)
Netop i dag har jeg droppet et styk kæk Cookie af hos mormor og morfar. Afhentning: onsdag. Det er på sin vis “fedt” at have den ekstra frihed det giver at han er i gode hænder hos dem, men der går altså ikke ret meget mere end en time, så savner jeg ham. Det er selvfølgelig forstærket af, at vi nu har haft 3 ugers ferie sammen, hvor vi har været så tæt sammen og uafbrudt. Det bliver tough at sende ham i dagpleje igen på mandag, men jeg ved jo også, at han glæder sig til at være sammen med sine små venner. Han har i hvert fald ikke glemt dem, for de er blevet nævnt ofte de sidste uger.
Nå, men børnefritiden skal selvfølgelig udnyttes og i aften tager jeg på kaffebesøg hos kær veninde. Hele dagen i morgen står på oprydning af skabe og udsmidning til den helt store guldmedalje. Magter ikke rod og overflødige ting mere. Der skal være styr på det og i næste uge kommer der nyt skab og kommode til vores soveværelse, så der skal være muget ud inden 🙂
Hjemme hos mormor, som jo er ganske kunstnerisk anlagt, bliver der malet og tegnet. Mor siger at Cookie pt er i gang med at lave billede til mig. Mere vand end farve, fortæller hun. Resultatet er med garanti enestående! <3
Cookie’s outfit:
basic tee fra mini rodini (nedsat!) og shorts fra Zara med hvaler (nedsat)
Indeholder affiliatelinks