Opskrifter #1: Den bedste pizza med kødsauce

Faktisk, har jeg aldrig rigtig ment, at vi spiste specielt “interessant” herhjemme. Altså, interessant forstået på den måde, at det kunne være noget andre gad at læse om, men i den seneste tid er der faktisk flere der har nævnt, at de syntes, at jeg burde bringe nogle af vores opskrifter og retter på en af mine blogs. Eller begge. Først, var jeg lidt afvisende, men med deres ord in mente, kan jeg måske godt se nu, at vi da i hvert fald forsøger at lave god mad med gode råvarer uden at det er alt for dyrt eller avanceret. Min mand er desuden fra de sydligere himmelstrøg og det er primært ham der laver mad. Hans tilgang er derfor også lidt anderledes end den gængse “danske” mad.
Nå, men fremover vil der altså indimellem komme lidt børnevenlige opskrifter, som jeg håber, at I kan bruge derude. Kan I lide initiativet? Det håber jeg. Jeg er debutant udi opskriftsformuleringer, så giv endelig kritik, hvis jeg ikke forklarer godt nok eller noget er mystisk. 🙂

pizza børnevenlig opskrift

Jeg har lyst til at starte ud med en af vores egne favoritter, som fungerer hver gang. Cookie (som er 14 mdr. knap og nap) elsker den og gnafler løs med sine små buttede fingre. Jeg gnafler også løs. Med mine egne buttede fingre 😉
Vi laver god pizza. Sådan gæsteværdig god pizza, synes jeg og den skal I da ikke snydes for. Helt ærligt, den bedste hjemmelavede pizza jeg har fået. Fyld er jo altid en smagssag og I kan jo bytte ud som I lyster, men vi laver stort set denne udgave hver gang, for så kan vi camouflere lidt ting i, som sønnike ikke er udbredt begejstret for i sin egen form. Løg fx. Dejen er italiensk, hvilket vil sige, at den er tynd. Som udgangspunkt bruger vi i øvrigt kun økologiske varer, men det står selvfølgelig én frit for. Salt og sukker kan naturligvis også udelades. Vi kommer ikke sukker i med mindre Cookie ikke skal spise med.

Til to store pizzaer

  • Varmluft ca. 200 grader. (forvarmet)
  • Bagetid ca. 10-14 min. afhængig af din ovn. Laves der mindre pizzaer – fx fire, forkortes bagetiden. Hold øje med bunden! Løft op og bank let med en finger på undersiden. Hvis den lyder “klar”, så er den det 🙂 Til den på billederne har jeg delt en halv dej i tre. Perfekt småbørnsstørrelse, tror jeg.
  • Samlet arbejdstid ca. 1,5 time.
  • Budget: ca. 60-130 kr. alt afhængig af, hvor meget man har i skabene i forvejen.

Husk at tænde ovnen, så den kan nå at blive varm inden pizzaerne er klar til at blive bagt.

Dej
300 g. mel (150 g. Amos Pizzamel, 50 g. grahamsmel, 50 g. durummel, 50 g. rugmel) eller som I selv foretrækker den. Man kan sagtens lave den udelukkende med 300 g. Amos Pizzamel
20 g. gær (10 g. ved koldhævning, se længere nede)
2 dl lunken vand
1 spsk jomfruolivenolie
1 tsk salt

Bland alle melsorter sammen i en skål.
Opløs gæren i vandet. Tilsæt olie og opløs saltet i blandingen. Rør lidt af melet i ad gangen og ælt til sidst dejen i 5-6 min. til den er lind og fin at røre ved. Må ikke klistre, så er der gået noget galt 😉 Forsøg i så fald med en lille smule mere Pizzamel.
Hæver først en halv time tildækket et lunt sted, derefter deles dejen og slås ud til to pizzaer på hver sin plade, hæver yderligere en halv time (tildækket).

Alternativ
Halver gærmængden og koldhæv i stedet:
Hæver mindst 12 timer i køleskab, dejen deles og slås ud til to pizzaer på hver sin plade, hæver yderligere en halv time (tildækket).

Tomatsauce
1-2 spsk. olivenolie
4-5 stilktomater (højrøde modne)
en halv håndfuld frisk basilikum
1 spsk oregano
et nip timian
2 fed hvidløg
salt
1 tsk. tomatpasta/puré
1 tsk. sukker
tilsæt evt. 1-2 dl. vand efter behov, så ikke saucen koger helt ud/tør.

Simrer ca. en time.

Kødsauce
olivenolie
500 g. hakket oksekød
2-3 løg
1 spsk tomatpuré
1 dl vand
salt, peber, nip timian, nip paprika

Hak hvidløg fint og svits dem i olivenolie ved middel varme, svits derefter kød og løg med. tilsæt salt, peber, timian, paprika. Opløs tomatpuréen i vandet og tilsæt kødet. Lad vandet koge ind ved simrevarme. Er ca. færdig efter 35-40 min.

Selve den bageklar pizza
Fordel tomatsaucen på dejen med bagsiden af en ske – kør i cirkler fra midten og ud. Fordel den mængde kødsauce der ønskes på pizzaen i små “søer” på pizzaen (saucen fordeler sig lidt under bagning). Fordel ost på toppen (vi bruger en blanding af mozarella/ cheddar (friskrevet), men stort set alle slags ost, der kan rives/skives kan bruges, så brug endelig rester). Top af med fx peberfugter i skiver.

Server med årstidens grøntsager efter behag.

Velbekomme 🙂

pizza børnevenlig opskrift

Udgivet i Barneliv, drikke og opskrifter, Ikke kategoriseret | Tagget , , , , | 1 kommentar

Børneværelset: IKEA pendel med skyer

Jeg går stadig og overvejer, hvordan næste skridt i forhold til Cookie’s værelse skal være (læs om de indledende tanker her), men belysning er noget af det, som jeg synes er allersværest. For det skal være pænt, ikke alt for tutset og alligevel synes jeg godt man må se, at det er et barn der bor på værelset – kan I mon følge mig?

ikea pendel med skyer

Nå, men jeg er begyndt at gemme billeder af mulige lamper i en mappe på min computer. Denne pendel fra IKEA kunne godt være en mulighed – den fås i et hav af farver og vist nok to størrelser. Derudover er der andre modeller også – fx bordlamper og sengelamper. Jeg kan godt lide prisen – 139 kr. Jeg kan godt lide enkeltheden. Jeg kan godt lide de barnlige skyer som motiv – dem har jeg nemlig en generel svaghed for.
Samtidig skal den passe ind i værelsets univers, hvor der bl.a. er dette vægmaleri, som jeg selv har kreeret med min mor og denne Heico lampe.

Hvilken belysning foretrækker I til jeres børns værelser? Link meget gerne, så jeg og andre kan blive inspireret 🙂

Udgivet i Barneliv, Børneværelset, DIY // Gør-det-selv, Forældretanker, Ikke kategoriseret, Indkøb, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Stella McCartney Kids udsalg sommer 2013

Stella McCartney kids sale ss13

gråt sæt med kaninstribet slå-om-natdragtblå buksedragtbeige korksandalergammelrosa trenchcoatt-shirt med tiger (til større børn her) – t-shirt med skyer (til større børn her)

Når de yndigste prints, fineste faconer og trendy designs smelter sammen i ét mærke, så er der skabt en favorit i min bevidsthed. Sådan er det med fx Stella McCartney Kids, som jeg altid har med på den ene eller anden måde i Cookie’s garderobe. Jeg er især, nu hvor han er så lille, vild med heldragterne, som er tynde i kvaliteten og som har en super pasform, men t-shirts er den ultimative favorit. De holder simpelthen så godt i både farve og facon.

Udsalget er netop startet i Stella McCartney’s webshop og der er rigtig mange gode ting tilbage i mange størrelser. Der findes tre børneafdelinger – baby, boy og girl, så der er altså tøj helt op til str. 14 år. Vær opmærksom på, at babytøjet (0-24 mdr.) er småt i størrelsen, men at pige/drengetøjet er almindeligt til stort i størrelsen. Især bukser er store i størrelsen.
Selv, har jeg provianteret både det ene og andet …. regningen var i hvert fald sådan en af slagsen, hvor man bare lukker øjnene og taster kortoplysninger ha ha 🙂 Men omvendt, så har jeg så også t-shirts til næste størrelse, som er 86/92 for Cookie’s vedkommende. Han er knap 14 mdr. nu, men en lille smule bred og lang, så tøjet må gerne være lidt løst.

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Looks, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør | Tagget , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Så er vi her :)

****

Følg med på Bloglovin’ og bliv opdateret hver gang der er nyt indlæg – Her.

Like på Facebook, hvor jeg dels poster links til alle indlæg, samt fraklip, tips, gode tilbud mm. – Her.

Følg på Instagram, hvor jeg opdaterer flere gange dagligt om forskellige nære “her-og-nu”-ting. Brugernavn: malsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Soon to be ….

… a part of something new.
Der rodes lidt med bloggen i disse dage – jeg flytter nemlig sådan rent virtuelt sammen med de her skønne damer og deres mindst lige så skønne børn på Petit Podium. Indholdsmæssigt er der ingen ændringer overhovedet og I skal i første omgang ikke gøre spor. Det hele burde blive flyttet uden problemer 🙂 Jeg glæder mig rigtig meget til sparringen med de andre piger, give jer muligheden for at opdage dejlige blogs samt selv at blive opdaget af nye læsere, så bloggen kan gro endnu hurtigere end den har gjort allerede. Håber at I vil følge med i MiniMalsens nye eventyr 🙂

20130629-173448.jpg

Udgivet i Diverse | 4 kommentarer

Cookie’s Outfit: Petit Bateau

Petit Bateau
I virkeligheden behøver jeg ikke skrive ret meget mere….Det franske børnetøjsmærke Petit Bateau er virkelig lækkert og yderst holdbart. Jeg leder altid efter gode PB-handler online og er indimellem heldig, selv om det sjældent er sat så langt ned. Har været heldig hos MeliJoe nogle gange og ellers rundt omkring i forskellige online shops. Hvor shopper I PB, hvis I gør?

Støvsugede i øvrigt Bahne i går for heldragter – der var rigtig mange fine tilbage og lige i den størrelse vi snart skal til at tage hul på 😉

Udgivet i Barneliv, Cookie's garderobe, Diverse, Fashion | Tagget , , , , | 1 kommentar

Very Rykiel sæt fra H&M


Personligt, er Sonia Rykiel en af mine favoritter, når det kommer til farvestrålende tøj til kvinder og hendes børnetøj er mindst lige så fint. Et af kendetegnene er multistriber på den helt rigtige smalle måde og selv om Rykiel selvfølgelig ikke har patent på striber, så minder striberne på disse nyheder fra H&M lidt om, synes jeg. Så fint! 🙂
Fås her.

Udgivet i Fashion | Tagget , , , | 1 kommentar

Cookie’s Outfit: Tingelingelater Monstersoldater * Fred’s World

Fred's world green cottonDer er knald på den lille. Er du da helt vimmer …. man keder sig ikke i hvert fald 🙂 Cookie går endnu ikke, men tordner derudaf med sin lille vogn og brager ind i alt og alle. Stakkels Frida (hunden), som lider de største sammenstød, da hun synes det er mindst lige så sjovt at løbe efter ham ha ha. Det er et galehus.
Tøjet er comfy, hvis bare vi er herhjemme, så er der plads til fuld galop. Hele sættet er faktisk fra Fred’s world – dog fra to forskellige kollektioner, men basisbukserne er altid med i forskellige udgaver og også bare helt plain uden noget. Ved ikke hvad jeg skal gøre når monsterbukserne er for små – synes simpelthen de er så cute! 🙂

Udgivet i Diverse | 4 kommentarer

Mini Rodini Sale SS13

mini rodini
Yndlings-mini rodini starter sale i dag på deres egen webshop og lægger ud med 30%. Jeg mener, at de plejer at give priserne endnu et hak nedad lidt senere, men ofte er det meste udsolgt. Lige nu har jeg dog de ting fra SS13 kollektionerne (minus én t-shirt, som jeg ikke kan finde i Cookies størrelse), som jeg gerne vil have og efter at have set sneakpeek af AW13, så venter jeg, for uha uha uha…… Det bliver farligt 🙂 Igen 🙂

Find udsalget her.

Udgivet i Fashion, Indkøb, Ønskelisten | Tagget , , , , , , , | 2 kommentarer

Micra Attitude – vind præmier

Jeg kører i en Nissan Micra og faktisk altid har gjort det. Også før vi fik Cookie. Den er miljøvenlig, nøgleløs, kan være allevegne, er chic og enormt rummelig og passer rigtig fint til vores lille families behov. Da jeg købte Cookies sandkasse, blev den transporteret hjem i den, vores barnevogn kan snildt være i bagagerummet og I mine øjne er den faktisk rigtig pæn 🙂

Nissan Micra lancerer i starten af September en ny version af bilen, som er endnu mere cool og i den forbindelse kører de en kampagne, som har fået navnet “Micra Attitude” og den er ret modetwisted. En del af kampagnen er en konkurrence, som foregår på Pinterest og hvor jeg er en del af dommerpanelet 😉 Man kan vinde seje gaver og får mulighed for at være kreativ samtidig.

Start med at følge Nissan her. Derefter laver man et board på Pinterest, som man døber Micra Attitude og så følger man ellers bare punkterne på dette billede herunder. Man kan se mit Micra Attitude board som inspiration lige her. Spørg endelig hvis der er noget 🙂
Følg også gerne mig på Pinterest – jeg følger selvfølgelig tilbage. På den måde ved jeg, hvem af deltagerne der er mine læsere, så jeg kan kæmpe for, at det er jer der løber med præmierne 😉

Ang. punkt 6, så er det under Nissans konkurrenceopslag for Danmark på Pinterest der menes – det finder du her.

20130615-102417.jpg

Ville være så herligt med nogle af jeres bud på Pinterest. Konkurrencen løber til 22. juli :0)

Udgivet i Diverse | Skriv en kommentar