Hvis I har fulgt med fra bloggens spæde start, så ved I og har læst mange gange, at jeg er rigtig stor fan af danske norlie, som producerer kvalitetsbørnetøj lige efter mit hoved. Måske husker I bl.a. dette billede med yndlings-norlie-strik fra dette indlæg? 🙂
Om det er enkeltheden, selve designet eller en kombination, som jeg i virkeligheden finder mest tiltrækkende, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men faktum er, at der nu kan føjes en ny dimension til – kreativitet. For siden norlie ændrede koncept (lavere priser og kun salg ved konsulenter og webshop) er der også blevet arbejdet med de designmæssige ideer. Der er bl.a. tilføjet helt nye styles som fx overtøj til pigerne – den marineblå jakke på collagen er alt for skøn – og der er også arbejdet med lidt lette cool prints til drengene. Prints som ikke er for vilde, men som stadig passer fint ind i norlie’s univers.
Det er ikke så længe siden, at jeg sad og browsede på webshoppen for at se, hvad jeg skulle have til Cookie fra SS13 og et par dage efter tikkede en mail ind fra skønne Kira, som spurgte om ikke jeg havde lyst til at tage mit Black Swan (, som jeg er konsulent for) tøj under armen og være med i en event, hvor også norlie ville komme og præsentere tøj. Eftersom kalenderen stod blank, tog jeg afsted i lørdags og hyggede, solgte, købte og lærte en masse nye mennesker at kende. Totalt win-situation og så fint et arrangement, som Kira havde sat op helt alene.
Konsulenten Christina præsenterede den fine norlie kollektion og bagefter kunne man mærke, spørge, prøve på de medbragte børn og naturligvis indkøbe de favorit styles, som man havde udset sig. Det er altså bare så fin en måde at handle på …. hjemme i stuen med gode veninder. Både børn og voksne prøvede tøj, spiste Kira’s virkelig gode lakrids cupcakes og fik gode råd af hinanden. Home shopping er det nye sort. Så’ det sagt.
Hvis ikke I har tjekket norlie ud for nylig, så er det altså lige her det foregår. Jeg har et udvalg af mine favoritter til både piger og drenge på collagen, men der er SÅ mange andre lækre styles derinde. Christina, som er verdens sødeste, kan I øvrigt kontaktes/ bookes her, hvis man kunne tænke sig at være værtinde. Jeg skal selv holde et party til efteråret – glæder mig allerede 🙂
Nå ja – og så husk lige at booke et party med mig også ikke’? 😀 Black Swan er jo det fineste tøj altså. Se mere her.
Det var et super arrangement, og ja, homeshopping er det nye sort! 🙂 Kunne godt tænke mig at booke dig til efteråret, men det kan vi lige ‘grifle’ nærmere om… 🙂
Det er det bestemt! 🙂
Jamen, skriv lige til mig, for er allerede begyndt at booke parties …. malsen@malsen.dk 🙂