I sidste uge var Cookie og jeg inviteret en tur på Fisketorvet for at opleve, hvordan centeret har tilpasset sig familier med børn. Der er flere legearealer og -rum, børnetoiletter og puslefasciliteter mange steder, så man ikke skal bruge tid på at finde den ene lille afkrog til den slags, som mange andre centre kun har og der er oprettet fine øer rundt omkring med bløde møbler, wifi og endda stikkontakter til at oplade tablets og telefoner. Bertil, den store blå blæksprutte, som er centerets børnemaskot var også tilstede og selv om Cookie var pænt bange for ham til at begynde med (og faktisk sparkede lidt til den ene arm .. undskyld Bertil), så endte det alligevel med, at Bertil fik heftig afvinkning, da han luntede (gør sprutter det?) videre på sin færd.
Vi var rundt og se på, hvilke spisesteder, som var børneegnede og gjorde pitstop ved både en lækker juicebar og ParadIS. Lykke. Også for moren, som er tæt på at være isnarkoman 😀 Det store akvarium med lege- og læreplancher, som man kan trække op, vakte stor jubel og siden det her er en pæn blog, så vil jeg undlade at udtrykke alt for direkte, hvordan min søn proklamerede, at det var nogle store fisk. Men lad mig bare sige, at han ikke er så stærk i k’er endnu og at han ikke har fundet ud af, at fisk er en flertalsform. Der kommer -er på, så det bliver “fisker” … og så uden k …. og ja, så har I nok gættet pointen ikke? Omg … ha ha 😀 Da vi senere kom hjem havde han såmænd også husket, at vi havde været på Fisketorvet og genfortalte glædestrålende til farmand at “Der var mange store fisker på Fisketorvet” … igen uden k’er i både det ene og det andet. Farmands panderynker var det hele værd og jeg var nær trillet omkuld af grin! 🙂
Man kan også få nye venner på sådan en tur …. yndige mini-Guldlog, også kaldet Paven, var nemlig også med sammen med sin søde mor.
Det helt store lyspunkt på turen var de sjove indkøbsbiler. Opdagede dem først på vej ud … gudskelov .. for ellers var vi ikke nået frem til event i tide. Den dreng og biler. Det er helt tosset og så sødt.
Han havde i øvrigt sin fine mini rodini pelikanjakke på og var så stolt af den. Han har haft den med i seng flere gange efterfølgende, men hey, den er da også alt for cool.
Konkurrence
Vi vil rigtig gerne dele den gode oplevelse på Fisketorvet med jer og derfor udlodder vi (minimalsen og Fisketorvet) et gavekort på 500 kr. som kan bruges i alle butikkerne. FEDT? Ja, da 🙂 Lidt godt til ungerne, julegaver, nytårskjole? Det bestemmer den heldige vinder, men for at deltage i konkurrencen skal man lige tjekke listen over butikker her og skrive en kommentar, hvor man nævner hvilken butik man umiddelbart forestiller sig at ville bruge gavekortet i.
Deltag senest søndag 12. oktober. Held og lykke 🙂
Vinderen er fundet – tillykke til Amalie 🙂 Send mig en mail på blog@minimalsen.dk så tager vi den derfra.