Om at ville rulle sig i græsset og være 2 år igen i en kæmpe mudderkasse

Molo Zan Zareb regntøj

Hvorfor er alting bare federe med regntøj og gummistøvler på? Der er børn, som insisterer på at få lov til at sove med gummistøvlerne på, fordi det pludselig er deres kæreste eje og at min egen pode så selv hiver regn overalls ned fra knagen og insisterer på at se tegnefilm med dem på, bestyrker mig egentlig bare i, at regnudstyr er noget helt og ganske særligt.

Nuvel, jeg er faktisk også svært glad for min egen – og umanerlig pigede –  paraply, nu vi er ved det og gummistøvler er jeg faktisk også stor fan af (hvem har i bund og grund brug for 3 par?! Og overvejer i øvrigt et 4. par ….fede ikke?), så måske man egentlig aldrig helt vokser sig fra det. Er dog for længst holdt op med at ønske at jeg kunne sove med gummistøvler på – det ville alligevel være lidt for mærkeligt, ikk? 😛

Med ny regnjakke og ditto overalls fra MOLO ( begge sat ned på mine links) blev den noget fugtige græsplæne og mudderhul af en sandkasse, som jeg havde glemt at dække til, forceret … og man havde en fest. En fest med beskidt vand, grønne knæ, kold næse og et hav af diverse plasticremedier til at flytte muddersnask fra den ene kop til den anden gryde og så fremdeles. Alene entusiasmen gjorde, at jeg kort ønskede at have et lignende sæt selv og så ellers rulle mig i græsset og lade som om jeg var 2 igen. Så sjovt så det ud. (Vi taler ikke om den efterfølgende kamp med at få vådt og meget beskidt tøj regntøj af igen …. for slet ikke at tale om de samtaler vi måtte have undervejs omkring, at mudder altså ikke er rigtige kager. Point taken? Ikke så vidt jeg ved … han åd en mere i dag). Måske han en dag lærer at høre efter, hvad hans mor siger 😀

PS: så du i øvrigt det her indlæg med mega-lækker rabatkode …. også på de nedsatte varer 😉

molo zareb zan

(adlinks)

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Om at ville rulle sig i græsset og være 2 år igen i en kæmpe mudderkasse

  1. Bolize skriver:

    Haha … hvorfor i alverden skulle knægten dog ikke have lov til at spise mudderkager?? Det gjorde hans mor jo også engang – endda en med 1/4 regnorm i! … GGGG … ak ja, regntøj og pladder-mudder er nu engang lykken 😀 Thumbs up for “opfinderen” …

  2. lise skriver:

    Der er da ikke meget, der er bedre end sådan en gang mudder-plask! (Og når nu man er klædt på til det, gør det jo ingenting;) …)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *