Jeg synes, at jeg har en dreng, som er rigtig god til at lege og til at finde på. Han er kreativ og vild med at være udenfor … nuvel, træerne vokser ikke ind i himlen, for han vil da allerhelst lege med “nogen” eller i hvert fald sikre sig, at der er tilskuere til hans leg. (Vi bliver pladsanvist og har helt tydeligt bestemte pladser på stole og i sofaen, hi hi). Fra han kunne sidde selv, har han været enormt interesseret i gadgets – både computere, telefoner og tablets. Synes vi har været ret kontrollerede overfor hans tidsforbrug netop i forbindelse med skærme, men så faldt jeg over en debat på facebook, hvor mange mødre gav udtryk for at de aldrig kunne drømme om at introducere teknik, som førnævnte slags, for deres børn før de blev ældre. Nogen udtrykte endda skolealder.
Velvidende, at dette jo klart er emne, hvor holdninger er lige så forskellige som der er mennesker på jorden, kunne jeg alligevel godt tænke mig at høre jeres bud?
Vi har en ret “firkantet” regel omkring tablets og tv. Et kvarter tablet (med uddannende spil), samt et kvarters tv …. sådan cirka. Selvfølgelig afviger det indimellem, men det er meget rart at have talt det godt igennem, så ikke det tager overhånd. Cookie fik i øvrigt lov til at bruge de ting han kunne allerede som 1-årig og han er især glad for en app med fagter og musik, som man kan optage i også. iPad og Surface Pro er herhjemme “Pa-Paad” og han er vild med dem 😛

Ingen løftede pegefingre, ingen vi-ved-bedre … ingen har mere ret end andre. Hvordan styrer I teknik ift jeres børn?