Efterårs- og vinterfodtøj

Ja, så skal vi til det igen …. køb af fodtøj til den kommende kolde tid og gud, hvor jeg synes det er svært. For det første vil jeg jo gerne have noget der er lidt smart, men jeg vil først og fremmest have, at Cookies fødder har det godt, tørt og varmt. Han er ikke udstyret med den bredeste fod, hvilket automatisk sorterer nogle mærker fra og jeg er samtidig lidt sippet med materialerne, som absolut skal være i orden. Gider ikke reklamationer efter to ugers brug på syninger, limninger, folder osv.
Hele foråret og sommeren har Cookie haft sko og sandaler fra by Kier og vi har simpelthen været så glade for begge par. Så glade, at da han lige pludselig sprang et nummer over og vi måtte købe nye sandaler, ikke tøvede det mindste, men købte nøjagtig samme model … bare to numre større. Naturligt nok, kigger jeg selvfølgelig hos samme mærke for vinterstøvler og er faldet ret meget for både de armyprintede og de sorte. Ensfarvede ville være “safe”, da de ville passe til alt han har, men omvendt så er de lidt cool de der armyprintede. Fordelen ved dem er også, at det er velcro, så han selv kan tage dem af og på. De ensfarvede har lynlås på indersiden.
De grågrønne efterårssko med stjernerne er også vildt fine og vi skal have både sko og støvler, så det kunne godt ende med de to par. Lige nu er er faktisk noget rabat på vinterstøvlerne … ved ikke hvor længe det er der, men jeg skal nok ikke overveje for længe, tænker jeg. Hvad synes I? De grønne eller de sorte støvler?

(De armyprintede støvler er her, de ensfarvede her og de grågrønne sko her)

Dette indlæg blev udgivet i Cookie's garderobe, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Efterårs- og vinterfodtøj

  1. Bolize skriver:

    De er “lige i øjet” begge par, så det må blive plat eller krone 😉 ♥

  2. Louise Markussen skriver:

    Wow! De camouflagemønstrede er da ALT for cool! Jeg er vild med dem!

  3. Rikke skriver:

    Vi overvejer også de armyprintede – og så leo-modellen til storesøster

  4. Karina skriver:

    Nøj de er lækre.
    Jeg kender ikke mærket i brug, men har jo luret på jeres 😉 og de virker super fede.
    Jeg er nok ude i at bestille til begge piger derfra i år.
    Laura er nok ude i sølv støvlen, men Sofia tror jeg skal have noget sort, den høje de har er fed, men er ikke så vild med at der er “hæl”/ høj sål bagtil når hun ikke er ældre end hun er, så bliver nok en af de lavere modeller.
    Er jo lidt en “snob” i forhold til materialer, så elsker at det er skind og uld der er det gennemgående 😉
    Sofia skal nok også have et par sko, men pt har hun flere par at vælge mellem, så tænker vi venter til behovet er der 😉

    God dag.
    Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *