Cookie og damerne

Cookie og damerne

Ene hane i kurven hos dagplejen. Jeg tror, at han nyder det og kan se, at han slægter sin mor på hvad angår mængden af tasker. Har dog fundet ud af kun at have én i brug ad gangen .. tænker han nok også opdager det smarte i det en dag 😀

Synes billedet er skønt! Så søde unger der er i hans gruppe og vores dagpleje er bare verdens bedste. Det er rart at kunne sende sit guld afsted hver morgen og være sikker på, at han har det godt og at menneskesynet er i orden. Han lærer så mange gode ting derhenne, som falder så fint i tråd med vores egen måde at være og opdrage på og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at det egentlige ikke varer så længe inden børnehaven kalder.

Oplevede I skiftet fra vuggestue/dagpleje til børnehave som værende stort?

 

Cookie’s outfit: bluse fra Danefæ

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Cookie og damerne

  1. Camilla skriver:

    Vi eelskede Juniors dagplejemor (og er derfor super glade for, at Mini har fået plads der!), men har heldigvis haft en meget let overgang til børnehave. Fordi vi sagde nej til en børnehave vi havde fået tilbudt, blev han nødt til at være hjemme hos mig og lillebror fra 1. juni til 1. august, hvor husbonden heldigvis havde ferie i nogle af ugerne. Jeg syntes, at det var synd for ham, at han skulle være hjemme og – lad os være helt ærlige – kede sig i forhold til i DP, hvor der er masser at lave. Der var dog ingen tvivl om, at da vi kom til 1. august var han MEGET klar til at starte i børnehave :) Det er gået helt over forventning og han elsker at være i børnehave – det er nok værre for moren, som nu skal sørge for madpakke hver dag!

    Jeg skal også vænne mig til, at hans tøj som regel sidder dårligt, og at snotnæsen ikke nødvendigvis bliver tørret – det er nok bare en del af børnehave, hvor der er så mange mennesker, i forhold til DP, hvor de immervæk er noget færre. Jeg elsker personligt, den tætte kontakt der er mellem DP og børnene, men indtil videre har pædagogerne i børnehaven været søde til at fortælle, hvordan dagen er gået – selvom de jo ikke kan stå og fortælle det til samtlige forældre hver dag, på samme måde som DP kan.

  2. Bolize skriver:

    Ja, den gode Cookie har vist flair for både tasker og det modsatte køn 😉 ♥ Han skal nok klare overgangen til BH … han er jo en utrolig positiv knægt, men kan da godt forstå at du tænker på skiftet … det er en vaske-ægte “mor-ting” tror jeg.

  3. Trine skriver:

    Tjaaah her var hun MEGET klar til børnehave på trods af at hun både brugte sut, ble og sov lur, det har børnehaven så hjulpet os med at vænne hende fra i løbet af det første års tid.

    Her reagerede hun voldsomt på opstarten, men hun er en følsom en, der har det bedst i små grupper. Jeg valgte at fokusere på hvordan hun havde det når jeg kom og hentede hende i stedet for at hun græd når jeg gik. Det følsomme kom mest til udtryk i forhold til nattesøvnen, hun vågnede ofte, var ked af det, tryghedssøgende og ville bare gerne være tæt på os.

    Som forældre skal man nok lige vænne sig til de manglende information om hvad ens barn specifikt har lavet, at man sagtens kan hente et barn på legepladsen i 10 gr frost hvor flyverdragten kun er lynet op til midt på brystet.
    Men bortset fra det: hun knuselsker sin børnehave og glæder sig til hun skal derhen.

    Pøj pøj med BH opstart – det bliver så fedt!

  4. Valitettavasti tällaisia toimivia vaihtoehtoja ei kuitenkaan tule
    liian useun vastaan. Flirttaile siis villisti ϳa
    sovi heti tärskyt unelmiesi kumppanin kanssa. Partnerin pettäminen treffailun, chattailun tai flirttailun muodossa piristää sinua ја tuo mahdollisesti lisäpotkua mүös arkipäiväiseen parisuhteeseesi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *