Brændt barn skyr ilden? Samt en vinder af Codan Kids konkurrencen

5315369-cykelhjelm
(via – klik på billedet)

Jeg læste en artikel den anden dag, om at nutidens og fremtidens børn er i fare for at miste deres private rum og at kreativiteten til at finde løsninger på udfordringer selv langsomt aftager og måske endda helt forsvinder. Der er en tendens hen imod at vi forældre nærmest “skygger” vores børn … “mandsopdækker” dem og at man således indirekte beder barnet om at være forsigtig, tage hensyn, huske etiketter, være “ordentlig” og dermed hele tiden befinde sig en bevidst adfærdsproces, som på sigt kan få børnene til at føle sig magtesløse, uselvstændige og ude af stand til at ræsonnere over egne handlinger i deres senere liv. Det er der jo altid nogen der har gjort for dem. Jeg vil på ingen måde gøre mig klog på, om artiklen har ret eller ej, men den var interessant og satte alligevel nogle ting i perspektiv for mig selv som mor.

Det handler om, hvornår vi giver slip og lader vores unger cykle til skole selv. Hvornår de er store nok til at være alene hjemme. Gå i kiosken. Tage bussen. Gå med hunden. Krydse vejen. Lege i haven. Sidde i badekarret. Tage tøj på selv. Smøre madpakke. Bruge en kniv. Lave varm kakao med kogende vand osv osv. Hvornår skal vi lade dem falde? Lade dem dumme sig? Lade dem slå sig? Lade dem blive forskrækkede? Lade dem blive uvenner? Gode venner? Stå til ansvar? Sige undskyld? Med andre ord – husker vi i virkeligheden at børn også har en privatsfære, hvor de udvikler sig og giver sig hen til overvejelser på deres eget niveau. Og hvor det kan gå galt. Der kan ske noget. Lader vi det ske? Eller pakker vi dem ind. Mere end vores egen forældre gjorde med os? Og endnu mere end deres forældre gjorde med dem?

Jeg tror det faktisk og dermed ikke sagt, at Cookie så fremover bare skal have fri dressur og selv kan finde til dagpleje (selv om det ville være eddersejt, hvis man lige havde en to-årig der kunne det, ha ha 😀 ), men jeg er nok i bund og grund nok lidt for meget “på” ham og det har han ikke godt af. Han skal have lov at udforske en lille smule mere på egen hånd også. Pointen er nok, at den grundlæggende sikkerhed skal være i orden. Vi skal lære vores børn at begå sig uden at vi nødvendigvis ånder dem i nakken – både som menneske blandt andre mennesker, i hjemmet og andre steder, men i høj grad også i trafikken. Flere af jer skrev om cykelhjelme i jeres indlæg om de gode råd, hvilket fik mig til at se ordentlig efter i trafikken. Gud, hvor har I ret!! Der er jo helt vanvittigt mange mennesker (både børn og voksne), som cykler uden … point taken! Cykelhjelm skal anskaffes … til os alle i familien.

Giver indlægget mening? Det er blot en tankestrøm, som har fyldt rigtig meget de sidste par dage.

Tusind tak for ALLE  jeres gode råd på konkurrence indlægget, hvor Codan Kids smed billetter til Legoland i puljen til én af jer. Du kan se om det blev dig, som skal afsted med familien lige her 😉

Husk at du kan læse mere om, hvad Codan tilbyder af forsikringsmuligheder her.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 svar til Brændt barn skyr ilden? Samt en vinder af Codan Kids konkurrencen

  1. Bolize skriver:

    Ak ja … brandvarmt emne … men efter min mening, skal man som forældre følge sit hjerte og indre overbevisning og ”pakke ind/pakke ud” efter behov … ingen mennesker er ens – det er der heller ingen børn der er og nogle børn er tidligere parat til disse udfordringer end andre …
    Jeg har hørt forældre til små børn helt ned til to år spørge, om »de ikke skal lave en aftale.« En aftale er noget, der bliver indgået af to ligeværdige parter. Alt andet er en regel. Efter min mening …
    Vi er i stigende grad begyndt at opfatte børn som små voksne, hvad de ikke er. De er små mennesker og et frit rum er ikke ensbetydende med frihed. Det kan være en spændetrøje for et lille barn ikke at have klart markerede grænser.
    Forældre elsker deres børn ubetinget (det ved vi vist alle), noget som børnene også har stærkt brug for i rigelige mængder. Men kærligheden skulle nødig blive en undskyldning for en ekstrem beskyttertrang, som med tiden afskærer dit barn for den virkelige verden. Derfor er balancegangen så inderligt vanskeligt. Hvornår? Hvor meget? O.s.v.
    Mens vores børn er helt små (indtil ca. 4-års alderen), er de ganske afhængige af os. Der er for mange ”farlige ting” i omgivelserne, som gør det nødvendigt at beskytte dem. Men samtidig lære dem selvfølgelig, hvorfor det og det er så farligt … Med tiden kan de så klare flere og flere ting selv og her er det vigtigt, at vi stimulerer dem. Det er især i denne fase, at vi skal turde give slip. Men i stedet sker der ofte det stikmodsatte; nemlig at vi tager over for vores børn for at undgå, at de skal slå sig på livet – både psykisk og fysisk. Vi tror simpelthen ikke at de kan – men det kan de – oftest!
    Og så en ting der irriterer mig inderligt …
    Når et barn kæmper for at få sin vilje, er det ofte et karaktertræk, som vi forbinder med noget negativt og ofte anses som et minus. Ofte tror vi, at det er et karaktertræk, vi skal vende dem af med for at det skal gå dem godt. Men når vi genkender trækket hos voksne til gengæld, så oversætter vi det ofte til det at være målbevidst – og så er det pludselig en styrke og noget, der får os frem i livet?? Når vores børn viser tegn på vilje, stædighed og vedholdenhed kvitterer vi ofte med et ”nej” eller ”stop så”. Det bliver en vane med det ønske at sætte grænser for barnet. Men af og til glemmer vi måske at stoppe op og reelt lytte til, hvad det er vores barn siger. Og herefter tage stilling til, hvad det egentlig er, det ønsker. For kan det ikke være både helt okay og rimeligt, det barnet ønsker? Så i stedet for at bruge barnets vilje som en drivkraft til selvstændighed, ender vi forældre ofte med at gå i den modsatte grøft og tage over på barnets vegne. Hermed opmuntrer vi ikke vores barn til at kunne selv og giver det ikke oplevelsen af, at vilje i et vist omfang er en positiv egenskab.Det er da meget godt med gode råd o.s.v. fra ”eksperter”, men der findes lige så mange gode råd som der er eksperter og rådene virker måske godt på nogle børn og skidt på andre, så man kan altså også ”læse sig ihjel” – så igen: jeg synes man skal bruge sin egen intuition og erfaringer frem for at lytte blindt til at hvad der skrives og siges …

    • Marlene skriver:

      Mange tak for dine mange tanker 🙂 Jeg kan sagtens følge langt de fleste af dem … tror dog også det spiller ind, hvornår man får sine børn. Måske ældre forældre er endnu mere varsomme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *