Ud af tremmesengen og hvad så?

trogen-stel-til-vokseseng-med-lamelbund__0155998_PE314153_S4
Det er ikke fordi det hverken er i dag eller i morgen, at Cookie skal have ny seng, men han har helt klart luret, hvordan han skal komme ud af tremmesengen! Han har ikke forceret den endnu, men det er et spørgsmål om tid og derfor er vi begyndt så småt at tale om, hvad han skal have, når tremmesengen skal udskiftes. Vi har kigget på senge masser af steder online, men en af dem, som jeg faktisk rigtig godt kan lide (gid, den var sort) er modellen TROGEN fra IKEA. Farven, not so much …. og så igen. Den er måske ok .. grønt passer til det meste andet i hans værelse, men det er formen jeg er lidt forelsket i. Kan  godt lide at den ikke er “kasse-agtig”.

Nå, men hvad enten I er enige eller ej, så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvornår I skiftede over til seng nr. 2? Gjorde I jer nogen særlige overvejelser? Nogle specifikke senge I kan anbefale? (smid endelig gerne link).

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Børneværelset, Forældretanker, Ønskelisten, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

20 svar til Ud af tremmesengen og hvad så?

  1. Østfronten skriver:

    Vi – dvd. Bean! – har den klassiske Juno, så det er i første omgang bare noget med at tage tremmesiden af i den ene side, og senere at trække den ud. Jeg regner ikke med at skulle på sengejagt de næste mange år:) Jeg tænker en lidt svensk karlekammer-agtig seng når vi kommer så langt, men kan jo nå at skifte mening 1000 gange inden da!

  2. Trine skriver:

    Her var hun lige knap halvandet år da hun tog turen over tremmerne første gang… Så tog vi siden af tremmesengen, blot med sengehest på i stedet for, så hun da ikke slog sig når hun kravlede over og faldt ned.

    Hun skiftede først til juniorseng i sommers, hvor hun var 2år og 10 måneder….

  3. Trine skriver:

    Vi gikk direkte over til en “riktig” seng, og hoppet det stadie over – og gik direkte til en højseng! Det var det perfekte valg for oss, da lillepikens værelse ikke er så stort. Det at sengen kom højt op hjalp jo godt på gulvpladsen;)
    Og grunden? Lige meget økonomi som plads. Jeg sytnes selv det er fjollet at invistere i en ny seng som skal bruges et par år;) Træmmesengen er en ting, der kan de jo slet ikke sove i en “normal” seng på samme måde, men juniorsæng? Slet ikke nødvendig!

    • Marlene skriver:

      Tak for input – jeg bliver også mere og mere overbevist om, at den vokse-seng eller alm. seng er det der skal til 🙂

  4. Henriette Lund skriver:

    Vi skifter også over til en seng i almindelig længde. Tror en junior vil blive brugt for kort tid. Inde på coops side nettorvet.dk har de nogle fine neutrale nogen. Regner med han får sådan en i julegave 🙂 Nu ligger han i tremmesengen hvor vi har pillet siden af 🙂

  5. Karoline Karlsson skriver:

    Da min datter var omkring halvandet tog jeg den ene side af hendes tremmeseng. Hun brugte flere timer om aftenen på at kaste ALT ud af tremmesengen, men da den røg af, så stoppede det – og så havde jeg pludselig et barn, der sov efter en halv time, og ikke efter 1½-2 timer som ellers.
    For en måneds tid siden, så købte vi så en udtræksseng (i stil med den, du viser billede af), og det har været et stort hit! Johanne elsker sin seng, og den kan jo trækkes ud, så den går helt op til normalstørrelse.
    Jeg er fan af udtrækssengen! 🙂

    Karoline.

    • Marlene skriver:

      Det lyder som om det er meget lig vores situation – Cookie smider også alt ud over kanten 🙂 Dog er han ikke svær at få til at sove overhovedet.
      Regner med at udtrækssengen er the way to go ….Tak for anbefalingen 🙂

  6. Karen skriver:

    Anton valgte selv, den dag han var klar til sin nye seng. Han havde fået nyt værelse på husets nye førstesal og jeg havde egenrådigt valgt, at han skulle arve min egen gamle karlekammerseng, som jeg havde som barn. En klassisk karlekammerseng, der knirker og er i skæve mål (95×185)med høj hoved- og fodende og med drejede ben, snirkler og udskæringer. Afsyret som den skulle være i tidligfirserne. Den burde da nok males gul eller noget, men det er den altså ikke blevet.
    Den har boet på loftet hos mine forældre, siden jeg voksede fra den i gymnasieårene, men forrige sommer var det altså tid.
    Anton elsker sin seng, den er både piratskib og bamsehule, opsamlingspost for lego og puttekasse. 🙂

    Vi end ikke overvejede at anskaffe en juniorseng, for karlekammersengen stod i kulissen og så var det tåbeligt at fyre penge af på en mellemstation.

    Mine 25 ører. 🙂

  7. Karen skriver:

    BTW; Anton forcerede ikke tremmesengen, men han var for tung for mig at hive ham op hver nat, så jeg savede 4 tremmer ud af den ene side og så kunne han selv møffe ud og jeg skånede mine ødelagte albuer og håndled.
    Det skal lige siges, at tremmesengen var købt for en 50’er i Røde Kors, så den var jeg ikke øm over. 🙂

    Karen

    • Marlene skriver:

      Kan godt været at jeg evt. ville kunne gøre det trick efter …. men vi kan ikke pille hele den ene side af, så braser den sammen tror jeg. Måske jeg må i gang med saven 🙂
      Han lyder til at have en fest med sin nye seng! Hvor er det herligt 🙂

  8. Katrine K skriver:

    Det er en meget sød seng du har fundet 🙂

    Hos os gik min datter direkte fra tremmesengen til “voksenseng” da vi syntes det var spild at investere i endnu en, til kun et par år – hun kan jo fylde benenden op med puder og bamser, hvis den bliver for lang 🙂

    Min datter startede i sin tremmeseng lige da hun kom med hjem fra barselsgangen og elskede at have plads omkring sig – den beholdt vi så til hun blev 4 ( dog uden tremmer på den ene side det sidste stykke tid), da der ikke var plads til en større seng i vores soveværelse. Så flyttede vi i hus og hun fik en ny stor seng i 4 års fødselsdags gave 🙂

    • Marlene skriver:

      Tak 🙂
      Problemet med den tremmeseng vi har er nemlig at man ikke kan tage den ene side af uden at sengen bliver vakkelvorn, så et eller andet skal vi have fundet ud af.

      • Katrine K skriver:

        Du kan evt overveje en almindelig “voksen”seng og sætte en sengehest på – evt en seng der ikke er så høj, hvis han nu alligevel skulle falde ud 🙂

  9. Michala skriver:

    Molly My var ved at kunne kravle ud af hendes tremmeseng, men jeg var ikke klar til at hun skulle i helt rigtig seng endnu, derfor syntes jeg denne nye seng fra Flexa som vi har er genial:
    http://bastabum.dk/2013/09/stolt-over-stor-pige-sengen/

    Lige nu er det nemlig blot 3 tremmer der er taget ud, så hun selv kan kravle ind og ud, og når tiden så er til det kan vi tage hele forsiden af. Det smarte er også at du så let som ingen ting lige kan sætte tremmerne på igen, hvis ikke de kan finde ud af den pludselige frihed og render ud hele tiden, dog er det ikke nødvendigt hos os.

    • Marlene skriver:

      Den er rigtig flot den som I har til MM – jeg ved ikke, hvordan Cookie ville have det med den frihed? Synes måske ikke helt han er stor nok endnu til at skulle have lov til at kravle ud og ind, som det passer ham. Men omvendt er det jo ikke så fedt, hvis han falder ud over kanten.

  10. Camilla skriver:

    Min søn begyndte at møve sig over kanten på tremmesengen, da han var ca. 20 mdr. Han fik derefter en juniorseng (da der på hans nuværende værelse dårligt var plads til en voksenseng). Han fik en boxmadras, da han var 5 år. Den mindste sover stadig i tremmeseng men når han skal have en ny seng, springer vi nok juniorudgaven over.

    • Marlene skriver:

      Tak for input – jeg tænker også at det som minimum skal være sådan en vokseseng. Tror heller ikke helt det vil kunne betale sig med en juniorseng her 🙂

Skriv et svar til Marlene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *