Test: Uld fra name it

Nu, hvor kulden langsomt er begyndt at snige sig ind på os, er det igen vigtigt at tænke mere over, hvilke materialer ens barn har på. I en helt almindelig dagligdag, hvor dagplejen fylder det meste for vores vedkommende, skal tøjet være til at røre sig i, men det skal også holde kroppen varm samtidig med at sveden ledes væk fra kroppen, hvis den fysiske aktivitet bliver stor. Derudover, har jeg det personligt sådan, at det skal være naturmaterialer, som er inderst på Cookie’s krop – det er det der møder huden og det skal være rart at have på. Jeg har en dreng, som rører sig rigtig meget og som bliver pil-hysterisk, hvis han har for meget tøj på (for mange tykke lag), så for os er det også vigtigt at lagene både er tynde og varme.
Da jeg fik mulighed for at teste name it’s uldvarer var jeg spændt på to ting primært: Ville det være nemt at vaske? Ville det holde varmt uden at kradse?
(læs videre under billederne …)

name it uld

Cookie har testet uldcardigan og ulddragt. Cardiganen er tynd, blød og lækker med en lidt høj hals, som også lukke lidt til, så ikke den lille hals er helt så blottet. Han har været en del snottet og utilpas de sidste par måneder, så det er super vigtigt netop at have noget på, som beskytter godt. Jeg har vasket den nu 5 gange. På uldprogram med uldvaskemiddel og den ser ud som ny. Den har ikke engang noget “fnuller” endnu, hvilket jeg nemlig hader. Det ser så sjusket og slidt ud, når først tøjet er besat af de der små garnknuder, så thumbs up for at materialerne er i orden! Det er jo begrænset, hvor mange meninger han selv kan ytre, men det er gode tegn, når han selv henter den og vil have den på 🙂
Ulddragten bruger vi også flittigt – Cookie smider dynen om natten og hvis ikke han har nok tøj på, så vågner han om morgenen og er rigtig kold på hænder og fødder. Jeg synes, at hans temperatur har været bedre om morgenen, når han har haft ulddragten på, så min bekymring for om dragten ville være for varm at sove i, er nok ubegrundet. Dragten har været vasket lige så mange gange og holder sig ligeledes flot!

name it’s uldprodukter er en del af deres “360 grader” – program (og dermed en del af “outdoor”-sortimentet), som handler om beklædning fra yderst til inderst afpasset klimaet. Der findes uldprodukter som dem vi har testet, men også mere specifikt undertøj, tykkere cardigans, leggins, uld med bomuld på indersiden og meget mere. Man kan se hele udvalget her. vær opmærksom på, at uld ikke giver sig så meget som andre materialer måske vil gøre og at det derfor kan være en fordel at size op. Vi har str. 86, som burde være rigeligt, men jeg synes faktisk det er lidt til den lille side. Specielt dragten.
Prisniveauet er jo i øvrigt også rigtig godt! Den cardigan Cookie har på på billedet koster fx 280 kr. – det synes jeg godt nok er en fin pris kvaliteten og materialerne taget i betragtning. Jeg har kig på flere ting fra name it, som jeg skal have købt inden vi går vinteren i møde. Bl.a. noget mere undertøj og også en cardigan til.

Har I allerede kendskab til uld fra name it – måske har I allerede prøvet det også?

Dette indlæg blev udgivet i Fashion, Tests & Anmeldelser, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *