TEST: Philips Avent Baby Monitor / Baby alarm SCD580/00

Igennem de sidste 2 uger har vi testet den nye baby monitor fra Philips Avent og hermed mine erfaringer.

Til at begynde med vil jeg lige nævne, at vi har en ældre babyalarm, som vi har haft brugt ind til nu, men den har ikke dækket vores behov helt godt nok, så jeg har været meget spændt på, om denne Philips Avent SCD580/00 kunne det ekstra, som vi følte vi manglede.
1-IMG_0456-001

4-IMG_0463

2-IMG_0457

3-IMG_0461

Denne babymonitor har natlysprojekter, som kaster det fineste stjernemønster op på væggen eller loftet. Den har desuden flere forskellige vugge-melodier, samt indbygget lys. Alt sammen kan styres, skrues ned/op, slukkes/tændes via forældreenheden. Derudover kan man tale tilbage til sit barn i monitorens indbyggede “walkie-talkie”-del. Det tog et par dage at blive vant til måderne den kan bruges på, men nu er jeg simpelthen så glad for den. Vi bruger faktisk alle dens funktioner … ikke altid samtidig, men på forskellige måder og i forskellige kombinationer. Lyden er virkelig god i den og man behøver ikke at have den skruet særlig højt op for at kunne høre alt helt klart. Selv udenfor opfanger den fint lyd fra barnet (med op til 330 meters afstand … vildt langt synes jeg) – vi har den stående nedenunder vognen i handlenettet, når Cookie er ude at sove.
En anden feature, som jeg har været glad for, er rumtemperatur- og fugtighedsmåleren. Det er rart at kunne se, hvordan barnets sovemiljø er … også i forhold til, hvor meget nattøj man skal iklæde den lille pode :)

Alt i alt har den altså nogle virkelig gode features, som er brugbare for en småhysterisk mor, som stadig tjekker en pæn håndfuld gange hver nat om den lille nu også har det godt og trækker vejret godt. Håber at den vane går væk, for man er da lidt klatøjet en gang imellem! Musik, lys, lyd stopper i øvrigt af sig selv efter noget tid, således at enheden sparer strøm. Alle tekniske specifikationer kan ses lige her. Vil klart anbefale at I tjekker den ud, hvis I overvejer ny monitor – specielt, hvis I godt kan lide at have “det totale overblik” over bebsen i de første måneder. Baby monitoren fra Philips Avent koster 1399,- vejledende.

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Tests & Anmeldelser, Udstyr & tilbehør og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til TEST: Philips Avent Baby Monitor / Baby alarm SCD580/00

  1. rijaH skriver:

    Det kunne måske godt lyde som en vi vil smide penge efter nu hvor at vi skal til at bo i et kæmpe hus 😀 Men altså hvor lang tid skal man bruge sådan en babyalarm? Vi har jo indtil videre boet så det ikke har været nødvendigt 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *