Denim Essentials

Denim er et godt materiale! Jeg er i hvert fald vild med det – specielt den bomuldsbløde af slagsen, som er både behagelig og pæn. I går flyttede to ting ind til Cookie, som begge er fra H&M. Dragten er så sej, synes jeg. Enkelt stylet med cute sneakers.
Skjorten med stjerneprint er nok egentlig lidt et “fashion-left-over”, for denim printet med stjerner er ikke lige frem det nyeste. Alligevel er det så fint med det lyse print, oprullede ærmer og en mørkeblå chino til. Dragten fås her og skjorten her.
Pæne ting, ikke? 🙂

H&M denim dragt

20130725-153100.jpg

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Indkøb | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Den nye virkelighed

finger in the nose shamrock stars and stripes finger in the nose shamrock stars and stripes finger in the nose firkløver stars and stripes

Cookie’s outfit: camouflage shorts fra Bilka + tanktop fra Finger in the Nose

Mange tak for jeres søde kommentarer på indlægget omkring de første skridt – I har jo helt og aldeles ret i at der ingen stress bør være og at børn går, når de er klar til det.
Den nye virkelighed ser nu sådan her ud …. over stok og sten. Verden fra et helt nyt synspunkt, uanede udforskningsmuligheder, nye højder kan nås, nye forhindringer kan forceres. Jeg er vidne og jeg nyder det! 🙂

Udgivet i Barneliv, Cookie's garderobe, Fashion, Fokus på Fashion, Forældretanker | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Smaahjerter udsalg

Smaahjerter udsalg

Smaahjerter er ved at køre sidste del af deres lækre udsalg og der tikkede lige en mail ind med en rabatkode, som giver yderligere 20%. Det kunne jeg naturligvis ikke stå for og browsede lige udvalget igennem – både for jeres og min skyld (selvfølgelig mest for jeres, ahem … host host). Nååå ja, der er så en lille pakke på vej, men det må kunne kategoriseres som arbejdsrelateret shopping?! 😀

Anyways, så har shoppen jo rigtig mange af de fine mærker, som måske også normalt koster lidt ekstra og hvor det i udsalgstider bliver ekstra favorabelt at kigge en sæson eller to frem og tilføje lidt klassikere i høj kvalitet til en ok penge. Jeg har medtaget lidt blandede bolcher på collagen – alt sammen noget, som er klassisk og brugbart. Den fine dragt fra Little Marc Jacobs kommer i den søde muse-pung. Det kan man jo ikke stå for? 🙂
Det var bl.a. Acne t-shirten som røg i min kurv, sammen med et par andre ting. Koden er len-20p20p (der stod ikke noget i nyhedsbrevet om at den var personlige, så går da ud fra at den kan bruges af alle) og I finder udsalget HER.

Udgivet i Fashion, Indkøb, Tips og Tricks | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Næstved Zoopark

Vi har sommerhus i Karrebæksminde (Enø, Næstved). Selve stedet er fantastisk – sol, strand, haveliv, udeliv, grill, hygge og med fine børneting i nærheden. Min mand har haft gang i det helt store malerarbejde i sommerhuset, så jeg har haft pakket en taske og Cookie for derefter at drage ud i det blå. Et af de stop vi har haft, var i Næstved Zoopark.

Næstved zoopark

Næstved Zoopark brander bl.a. sig selv på at have hvide tigre, klappe- og fodrevenlige dyr, samt en stor naturlegeplads til de aktive små. Alt sammen rigtigt og der er vældig hyggeligt med store grønne arealer, som man kan sidde og spise den medbragte frokost på eller bare tage et hvil. Dyrene er søde og de har masser af plads – noget jeg normalt altid forarges over i zoologiske haver. Der er – foruden de dovne hvide tigre, som vi havde svært ved at se, fordi de dasede i skyggen – kænguruer, kameler, heste, får, geder, hængebugsvin m. unger, lamaer og en del andre dyr, men forvent ikke at parken er giga, for det er den ikke. Der er god underholdning til et par timer eller tre.
Jeg så i øvrigt, at man kan holde børnefødselsdag der, være dyrepasser for en dag og andre ting – synes da egentlig at det kunne være meget sjovt, når Cookie en dag skal holde børne-tam-tam. 🙂

On the downside, så skal man være opmærksom på, at der er ikke er særlig gode forhold for barnevogne og kørestole. Det er svært svært svært at komme rundt pga underlagene man kører på. Jeg var afhængig af vognen, så det var et styk svedig Marlene der returnerede til sommerhuset senere. Solhatten havde jeg forresten glemt og Cookie måtte improviseres i bedste beduinstil 😀

Næstved Zoopark

Cookie’s outfit: t-shirt fra Gucci, jeans fra name it, sandaler fra Adi

Udgivet i Barneliv, På besøg hos, Tests & Anmeldelser, Visit Denmark | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Fashionistas børnetøjslagersalg 20. – 22. juli

Hvis nu nogle af jer befinder sig i eller omkring vores smukke hovedstad i morgen, søndag og mandag, så vil jeg lige tippe om, at Fashionistas holder børnetøjslagersalg på adressen Gothersgade 101  – hver dag fra 11 til 16. Jeg har ikke selv været forbi til børnetøjssalgene før, men til dem for voksne og det plejer som regel at være rigtig fint udvalg og rimelige priser. Fashionistas skriver selv om priser og mærker på dette lagersalg som er åbent for alle:
På lagersalget kan du finde børnetøj fra det bæredygtige brand Popupshop, der koster 49 kr. per del uanset førpris. Herudover kan du finde tøj fra Absorba, Tommy Hilfiger, OshKosh, Diesel, Armani, Replay, Marmar og mange flere mærker.” Endvidere skriver de:
Der er både drenge- og pigetøj, og størrelserne strækker sig fra 0 til 16 år. Besparelserne vil være på op til 80 %. Babytøjet koster fra 50 kr. per del, Reima-overtøj fra 95 kr. og herudover er der tilbud på fem body’er for 200 kr.

Det lyder da meget godt, ikke? 🙂 Jeg håber selv at kunne nå forbi – jeg er jo fan af både Hilfiger og MarMar (og Popupshop for den sags skyld, men det er jo først interessant for 2+ årige og dermed for vores vedkommende).

Anyways, nu er tippet givet videre – hav en forrygende ferie, fyraften, weekend, fest eller hvad der end måtte stå som facit på denne fredag for jer derude! Selv vil jeg nyde, at jeg er halvvejs igennem min sommersortering af emails. Hold nu fast …. der var til at begynde med knap 6000 ukategoriserede læste mails. Gah …. jeg er nede på 3200 nu. Wish me luck 🙂

Fashionistas børnetøjslagersalg

Udgivet i Events, Fashion, Tips og Tricks | Tagget , , , , , , , | 2 kommentarer

Cookie’s Outfit // About a Boy

Zebrashorts H&M Mini A Ture basis

Da Cookie den anden dag tog sine første skridt uden at holde og “i serie” så at sige, gik ruten direkte over til dvd’erne, som er fantastiske at kigge på. Han hev “About a Boy” frem – meget sigende, for det er jo lige præcis det meget at mit (vores) liv handler om. Om ham. Stolt som en pave spankulerede han rundt med filmen i hænderne og moren her klappede naturligvis i sine små poter, for vi har ventet på de der serie-skridt. Kom nu, Cookie! Og nu går han – herligt. Eller … dvs. nu er der endnu mere at holde styr på. Ha ha, det er fantastisk 🙂 Det skulle altså blive på hans 13,5 mdr. dag (mere eller mindre) at han begyndte at gå. Hvad med jeres børn, hvornår gik de?

Outfittet består af basic langærmet fra Mini A Ture, samt zebrashorts fra H&M

Udgivet i Barneliv, Fashion, Indkøb | Tagget , , , , | 14 kommentarer

Reima Angry birds med indbygget termostat

Reima Angry Birds

Det er virkelig virkelig vigtigt at tage solens skarpe stråler alvorligt og flere mærker er da også begyndt at lave high-summer styles med uv-beskyttelse. Andre kombinerer med snilde påfund, som fx Reima, som senest har lanceret fine Angry Birds t-shirts med ballon i printet, som reagerer på varmen. Når det bliver varmt forsvinder ballonen og så er det tid til at finde lidt skygge og måske få et tår at drikke. Om børnene selv husker på at se ned på deres ballon på brystet, ved jeg nu ikke, men vi voksne kan jo kigge med også 🙂
Selve materialet er i øvrigt også lavet sådan at det leder varmen væk fra kroppen, så kombineret med en god gang solcreme, så er denne t-shirt slet ikke så tosset. Fås i lyserød og blå her. Størrelserne starter fra 92, hvilket er lige stort nok til min Cookie, men overvejer at købe en til “depotet” (min mands fikse påfund om min evige hamstring af lækkert børnetøj, som optager plads i … well … hans skab hihi )

Hav en dejlig dag! Husk at smide dit lod i puljen om de lækre tekstiler fra Linum – her.

Udgivet i Barneliv, Fashion | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

VIND sommertekstiler fra Linum til udelivet eller børneværelset

linum konkurrence linum konkurrence 2

Når solen skinner, trækker vi udenfor og suger den energigivende varme til os. Vi spiser ude, drikker kaffe ude, daser ude og de små leger ude.

Svenske Linum, som er et veletableret firma med mere end 40 år på bagen, producerer miljøvenlige tekstiler til alle hjemmets rum. Ordet Linum er faktisk synonymt med hør, som er et af de materialer, som indgår i mange af produkterne sammen med fx bomuld – også i nogle af de tekstiler, som I kan vinde i denne konkurrence. Tingene bliver produceret i Indien på egne fabrikker og firmaet forsøger hele tiden at forbedre sig i forhold til miljøet – på nuværende tidspunkt bruges kun øko-tex godkendte farve pigmenter, IMO certificerede økologiske kemikalier og intet klor til blegning. Man forsøger at holde energiomkostningerne på et minimum, udnytter vind- og vandkraft samtidig med at man renser det vand, som har været brugt i produktionen til fx farvning. Intet urent vand bliver sendt ud i systemet igen.
Det at firmaet er en hybrid imellem den svenske effektivitet/ stilsikre designs og den indiske tekstiltradition er spændende, synes jeg. Man får det bedste fra to verdener. Kollektionerne blomstrer, hele verden sælger Linum og steder som velrenomerede Selfridges i London forhandler fx også mærket.
Læs meget mere om Linum her. Linums danske agent Casatina finder du på telefon 2068 7304, som kan henvise dig til nærmeste forhandler.

Hvis ikke du allerede kendte til Linum, så får du måske chancen for det nu, for der vanker en virkelig lækker pakke til én heldig vinder. Pakken består af det du ser på billedet (minus Cookie ha ha), men med ord er det:
– et tæppe (skimmer matta 70×100)
– en aflang pude (West pude 40×60)
– en siddehynde (Pebber sitdyna)
– et stort håndklæde, som kan bruges som tæppe også (Aix towel 70×140)
– et mindre håndklæde (Spa towel 50×70)

Samlet værdi ca. 1450 kr.

Sådan vinder du:
– følg gerne MiniMalsen på Facebook og/eller Bloglovin’
– giv evt. også gerne Linum et like på Facebook
– skriv en kommentar til dette indlæg senest d. 20. juli

Deltagelse forudsætter dansk adresse.

STORT tillykke til MICHALA, som har modtaget en vindermail 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | 52 kommentarer

Cookie’s Outfit: Stella McCartney moustache deer t-shirt med camouflageshorts

stella McCartney gold deer moustache

Jeg er vild med at skabe kontraster i et drengeoutfit og i går så mit allerkæreste sådan her ud – med guldprintet t-shirt fra Stella McCartney og camo-shorts fra Bilka (pt sat ned til en 50’er). Dagen blev brugt på at undersøge hegnet (?!) … enormt spændende … og derefter havemøblerne. Vild barndom hi hi 🙂 Til gengæld krævede den meget omhyggelige inspiceren en lille pandekage senere og så kunne man mæt og tilfreds tage sig en lur under træet. Tror jeg har verdens mest aktive barn. Nøj, han er hurtig. Pist væk. Run, Forrest, run ….altså mig. Efter ham. Pust støn. Effektiv slankekur!

Udgivet i Cookie's garderobe, Fashion, Ikke kategoriseret | Tagget , , , , , , | 1 kommentar

Når tiden står stille

cookie havet
MarMar Copenhagen solhat

Engang imellem lykkes det at få lov til at at opleve følelsen af, at tiden står stille. Når man går en tur – bare alene med sin søn. Ned langs vandet og stopper op. Og kigger på fugle og dypper en tå. Hviner, fordi det er lidt koldt og puslingen skutter sig i barnevognen mens en banan bliver væk og stiller den lille sult. Det var højdepunktet i går og jeg kan mærke, at jeg har brug for lidt flere af de stunder i øjeblikket. Det er sommer og internet, blogs, mails og deslige skal vige pladsen lidt ekstra for det virkelige liv; det som gør, at energierne kommer tilbage. Måske ses vi igen om en time – måske om et par dage, who knows, lige nu nyder jeg bare livet <3

Udgivet i Barneliv, Forældretanker, Ikke kategoriseret | Tagget , , | 1 kommentar