Årh hvor jeg ikke synes det her børnehavestart er nemt.
Jeg tror, at Cookie hygger sig det meste af tiden, men han spiser dårligt, sover dårligt og har nemt ved at blive syg. Lige nu har han mega hævede halslymfer og kæmper med en virus. Læge to gange i løbet af den seneste uge for slet ikke at tale om bekymringerne. Det gode er, at han er i godt humør. Intet kan slå ham så meget ud at han ikke vil gynge eller lege med sine brandbiler, men ja. Jeg bekymrer mig.
Børnehaven er et godt sted med gode voksne, er mit indtryk. Men jeg savner informationer og jeg savner, at se Cookie få nye venner. Jeg ved godt det tager tid. Jeg ved også godt at al overgang er svær. Det skal nok blive godt! Især efter sommerferien, hvor nogle af hans gamle legekammerater fra dagplejen også starter.
Men hey … Fortæl mig lige alle jeres gode børnehavehistorier 🙂 Så kan jeg læne mig lidt ad dem.
Cookie er i hættetrøje fra Fred’s World og vest fra pompdeluxe
Jeg kunne have skrevet det indlæg… – skift børnehave ud med skole og så er vi der.
Men, de gode børnehavehistorier har jeg mange af. Der gik dælme ikke længe, før Anton skabte relationer – ikke med en eneste “bedsteven”, men en håndfuld venner. Et tegn, jeg egentlig altid har betragtet som sundt, for det gør ham knapt så sårbar, hvis “bedstevennen” er syg eller ungerne ryger ud i et slagsmål, der ikke lige er overstået på 5 min…
Jeg så en dreng, hvis sprog sprudlede og som i den grad fik ‘muller’ – både fysisk og mentalt. Han blev stærk af at tonse med de andre drenge og robust i forhold til relationer/konflikter. Han blev god til at gå ind i en leg med andre, styre eller lade andre styre. Han lærte at dele og ikke altid komme først.
Nu har jeg en dreng, der aldrig har haft feber eller fejlet noget som helst ud over lidt snot og hoste, så vi har ikke været plaget af den ellers meget frygtede “første halve år i institution med virus, infektioner osv”… – som andre forældre nogle gange slås med…
Men uroen for, om ens lille bisse nu klarer skærene, kender jeg nu stadig. Så, ae ae ae og mor-knus til dig.
God søndag!
Karen
Tusind tusind tak for dit svar Karen 😊 det sætter det hele lidt i perspektiv og jeg mener faktisk du har ret især i den del der handler om at have mange heste at satse på. Jeg tror delvis også at jeg er mere sensitiv end han egentlig selv er, men det er jo bare fordi man vil det hele så godt.
Tak for mor-knus. Det var lige det jeg trængte til ❤️