Outfit: jakke: MarMar Copenhagen SS13 / jeans: Hilfiger / strik: Norlie AW13 / sko: Ecco
Grøn cardigan på sidste billede: MarMar Copenhagen AW13 – fås her… Cookie lånte den den lidt 🙂
Cookie var, for lidt tid siden, med til sit første fashion event hos MarMar Copenhagen og det gik ikke stille for sig (man er vel dreng) – vi startede med at komme for sent pga. dobbeltulykke på motorvejen, som lukkede det hele af, så desværre gik jeg glip af selve præsentationen af næste forår/sommer-kollektion. Men MarMars dna er jo så tydeligt, så der er aldrig tvivl om den røde tråd.
Mor tog billeder og forsøgte at mingle – Cookie gik ombord i inventaret, som vel og mærke var til pynt, men hey .. når der står noget med hjul på, så er det en bil. Færdig arbejde .. og biler er til for at blive kørt på/i. Suk. Lille loppe altså. Smukke Mette Starklint, som jo er MarMars PR-lady, havde heldigvis medbragt yndig datter, som gerne ville underholde Cookie lidt og de to fik sig en ordentlig hygger. Så søde altså 🙂
Kollektionen, som vi kan se frem til, rummer velkendt print, lækker basis og nye overraskelser. Leopardprintet, som vi har været rigtig glade for herhjemme, er stadig med og derudover, så er der de yndigste shorts, toppe, kjoler og buksedragter til pigerne, men mest overrasket blev jeg over drengesiden, som er væsentlig stærkere end den har været tidligere. Eller mere markant, ville måske være et bedre ord. Jeg har så mange ting jeg vil vise jer, når vi når tættere på, at kollektionen kan købes – GLÆD jer! 🙂
Super hyggeligt arrangement – Cookie havde en fest og gik ud som et lys på vej hjem i bilen. Må have ham med til lidt flere events .. han synes nemlig at søvn er stærkt overvurderet i øjeblikket 😉
Lækre ting og hvor er han bare skøn, ham Cookie 🙂