Sidst der var sne

snecookie2 snecookie3 snecookie1

Vi har en lille smule sne liggende så fint udenfor på denne søndag morgen, men ikke nær lige så meget som der kom i juledagene. Jeg var egentlig lidt spændt på Cookie’s reaktion på sneen, for han var trods alt kun halvandet sidste vinter og ikke rigtig stabil nok i motorikken til at han syntes det var sjovt, sådan rigtigt. I år er det en helt andet sag og han blev så ked af det, da sneen var væk sidste gang. Han spørger jævnligt om ikke julemanden kan komme med mere sne så han kan lege i haven. 🙂 Selv om der ikke er meget denne gang, så skal det naturligvis afprøves om man kan lave lidt snebolde og -bunker.

I går var vi i øvrigt i Toys’R us for at se på fastelavnskostumer og alle slæderne var sat ret meget ned …. vi overvejede at købe en, men kom fra det igen. Blot et tip, hvis man mangler nu eller til de kommende vintre.

Billederne er fra juledagene, hvor vi var i haven mere end én gang 😉

Cookie’s outfit: flyverdragt fra Fred’s World, hue fra Reima, luffer fra Thinsulate, støvler fra Angulus

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Udstyr & tilbehør og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *