Jeg elsker julen! En rigtig julehyggegris er jeg, men jeg har mine “ideer” og én af dem er, at jeg aldrig pynter op før 1. december. Jeg pynter heller aldrig færdig d. 1 men drysser lidt mere pynt udover hjemmet de første 3-4 dage af måneden. Nu, hvor der er kommet barn i huset, begynder man jo at tænke lidt over, hvad det er for traditioner man gerne vil have. De samme som da man selv var barn? Nogle nye? Heldigvis forstår Cookie ikke så meget af julen i år, så jeg kan test-køre mine ideer 🙂
Hvordan har børnene påvirket julen hjemme hos jer? Eller hvad ville I selv gøre, hvis/ når I får børn? 🙂
(Min troldegren, som jeg hvert år pynter med fine Georg Jensen ting, som jeg har fået gennem årene)
Hej,
Skøn gren!
Der er som regel altid pyntet lidt op til 1. søndag i advent, men ikke for meget. Med årene bliver det mere og mere spartansk – de første par år i vores eget hus gik jeg all-in i nærmest amerikansk overflods-stil, men endte ed at flå det hele ned, fordi jeg fik fniller af alt skramlet!
I dag er der så blevet pyntet lidt hist og pist sammen med junior og med ham er der kommet lidt nye boller på suppen:
– Hvis jeg ikke vil have noget hærget eller gået tur med/kørt tur med i dukkevognen/på BRIO-toget, så skal det stå, så han ikke kan nå det eller også må det gemmes, indtil han er stor nok til at lade det stå.
– Han er bange for nisser og julemænd, så de er landsforvist for 2. år i træk. Jeg har lige to bløde filtnisser fra SIA, som allernådigst må være her – resten er pakket væk. Julemanden er også no-go, så ikke noget med onkler i nylonskæg her! 😀
– Jeg pynter hellere med en monsterstor skål mandariner end for meget pynte-dims, der ikke har en funktion, men visse ting SKAL bare frem hvert år: En gammel klokkestreng, som jeg fik af min Farmor, mine zink-lyshuse fra Walther & Co og friske amaryllis i potter.
Og så en lille fin en, som jeg har taget med mig hjemmefra: Juletræet skal ikkevære større, end at det ældste barn kan sætte stjernen på. Så i år skal træet være 96 cm, hihi. 🙂
God jul til dig og dine – han er altså skøn, din knægt. De øjne… smelt!
KH Karen
Mange tak 🙂
Det der med juletræet lyder faktisk helt vildt sødt! Det vil jeg overveje at “nappe” 🙂
Jeg har også nogle ting som bare SKAL op…..men jeg hader overpynt, så det vil jeg liige skulle affinde mig med med årene…altså, hvis Cookie lige pludselig synes at verdens hyggeligste ting er kravlenisser (gys)….. 😀
God jul søde Karen <3
Har en søn på fem måneder, og min kæreste har barsel i det meste af december, så i år skal der rigtig julehygges, nu vi har tid til det sammen. Jeg glæder mig helt utrolig meget, og tænker også lige som dig på, hvilke ting fra min barndom jeg gerne vil gøre specielle for min lille søn.
Årh, hvor dejligt 🙂
Ja, for man vil jo gerne tage det bedste og give videre ikke?
Jeg er lidt i tvivl om hvordan og hvorledes vi skal gøre med juletræ. Som barn husker jeg nemlig, at d. 24. om morgenen når vi stod op skyndte vi også ind i stuen og kiggede på det fint pyntede træ, der var dukket op i løbet af natten. Men jeg tror umiddelbart, at det går en del år inden vi kommer til at holde jul hjemme, og derfor er jeg i tvivl om vi egentlig skal have juletræ eller ej… og hvornår det skal op!?! Men mon ikke jeg finder det ud af i løbet af årene 🙂
Hmm…..ja, det med juletræet tænker jeg også på 🙂 Jeg tror dog at jeg vil vælge at han skal være med til at pynte det.
Rigtig hyggelig gren 🙂 i år har vi desværre måtte dæmpe oppyntningen en smule pga Guldklumpen, hans små pilfingre er alle vegne, og det er jo ikke meningen at vi skal sige nej hele tiden. Derfor pynter vi stille og roligt op, og holder det i “kan ikke gå i stykker” stilen i år.
Vores traditioner er vigtige såsom kalenderlys, julekalender, pakkekalender og stemningen som spræder sig når dagende nærmer sig d. 24. 🙂
/Camilla
Mange tak 🙂
Jeg tænker også at det er sådan et par år vi går i møde…det er også helt ok, men kunne godt tænke mig nogle helt særlige traditioner 🙂
Skøn troldegren, står den i en vase? Jeg er på udkig efter en fin, til at hænge op. Her pyntes op til jul 1. december, hygges med at lave juledekorationer, og bages små kager. Hver weekend op til jul, hygger vi enten med en tur i skoven, marcipan produktion, til juledagene, og selvfølgelig MASSER af æbleskiver og varm kakao. Turen efter juletræet går mod Hedeland, med Veteran toget, og ud og finde det perfekte træ. Kan klart anbefales, og klapvognen kan komme med på toget 🙂
Glædelig 1. søndag i advent til dig og dine.
Ja, den står i en vase på gulvet 🙂 Jeg ville oprindeligt have den til at hænge, men syntes dette så pænere ud 🙂
Ih, hvor lyder det dejligt! Det med toget lyder særlig hyggeligt 🙂
Glædelig advent til dig og dine også <3