Yndlings-Bodil


Dagene bliver sjovere og sjovere med Cookie og der bliver også mere og mere at se til på den gode måde! Han kræver en helt anden form for aktivitet nu end han gjorde tidligere. Han er fx begyndt at synes at tøjdyr er fine…eller…ikke alle tøjdyr, men Bodil helt specifikt. Den der elefant fra Far til 4 filmene. Han var så heldig at få både en lille krammeversion og en træk-model i navngivningsgave – sidstnævnte forestiller jeg mig kan give en infernalsk lyd på på vores trægulv, når den skal trækkes med alle vegne. Den tid den “glæde” hehe…så ind til videre er jeg bare glad for at han nøjes med krammeudgaven, som er med allevegne og som har den mest snaskede snabel allerede, fordi den hele tiden bliver spist – haps. 🙂

NÅ! Men jeg tænkte også at jeg lige ville slynge et spørgsmål ud. Se, nu er det jo snart jul og jeg forestiller mig naturligvis, at der kommer lidt inspiration til, hvordan poderne kan iklædes i den festlige tid, men vil I også have lidt gaveinspiration og bl.a. også se hvad jeg ønsker mig til Cookie? Sådan både interiør, tøj, ting mm.

Dette indlæg blev udgivet i Børneværelset, Legetøj, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Yndlings-Bodil

  1. Mette skriver:

    Nåååå total sødt. Glæder mig selv til at min lille dreng render rundt med sin yndlingsbamse.

    Ja for sytten da – jeg vil gerne have inspiration for alle pengene 🙂

  2. Heidi skriver:

    Jeg elsker Bodil, vi har den også i samme størrelse og vores yngste på 4 1/2 år er så glad for den. Han sover ofte med den, så den vil følge Cookie længe 🙂 Glæder mig til inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *