Hvis der er noget af vores udendørstøj, som vi har været glade for her i huset, så er det Reimas. Måske er det ikke så underligt, at tøjet er super effektivt til vores klima – det er jo finsk og man må formode, at Finland har endnu flere udfordringer vejrmæssigt end vi har her i Danmark.
Det er ikke kun kvaliteten, som jeg er begejstret for – det er også pasformen, mønstrene og de små detaljer .. nå ja, og så gør det altså heller ikke spor, at mærket er til at betale. Vi har fx den stribede fleece, som har været flittigt og som har passet så fint ind i Cookie’s øvrige garderobe….
Nu skal vi teste regntøjet fra Reima og det glæder jeg mig til! Jeg er ikke sådan udpræget begejstret for regnvejr, men er der ikke noget om, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning? Måske mangler jeg selv en ordentlig omgang regnudstyr, så jeg kan plaske i vandpytter med Cookie (og tage billeder af tøjet in action til jer). En beskæftigelse, som jeg forudser han vil prioritere højt på lege-dagsordenen 😉 Den dreng er seriøst alle vegne, har ikke ro i kroppen og jo vildere jo bedre. Han slægter sin far på. Ahem, ha ha 🙂 No offense, skatter 🙂