Må indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at det ville blive så nemt at sige farvel til sutterne. Jeg tror jeg havde regnet med, at der både skulle overtalelse og gråd til, men nej.
I forbindelse med hele det sygdomsforløb med opkast og ondt i maven, blev det på en måde helt naturligt at lade sutterne afgå ved suttedøden, for Cookie opdagede selv, at hvis han havde sut, så kastede han nemmere og hurtigere op igen, hvilket han selvfølgelig ikke havde lyst til. De første par dage spurgte han efter sutterne om natten, men accepterede med det samme, når vi sagde, at de ikke var gode for ham og hans mave. Nu er det dag 6 og de sidste to dage har han slet ikke efterlyst dem. Er selvfølgelig spændt på, hvordan det går i dagplejen, når han ser de andre børn med sutter, men jeg er i gang med at klæde ham på til det ved at snakke om, at nu er han en stor dreng, som ikke behøver sutterne og at han evt. kan tage et stykke legetøj med i lommen i stedet. Lige nu går det fint og jeg håber det holder. Næste skridt er jo “sutte-ceremonien”, hvor de skal smides ud eller hænges på et suttetræ.
Så et sygdomsforløb er altså ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Åbenbart 🙂
Det er aldrig rart med sygdom, men godt at I så slap nemt af med sutterne.
Min store datter opfandt en “legetøjs-sut” da det efter flere måneder gik op for hende at de andre i dagplejen stadig brugte sut, men hvis hun bare lod som om hun fik en sut i munden og dagplejeren spillede med på legen gik det fint at sove til middag uden sut 🙂
Jamen, herligt 🙂 Vi x’er fingre for, at savnet udebliver helt … han er en rigtig sej knægt, den skønne Cookie ♥