Jeg starter lige med at undskylde et styk beskidt muletøj på barnet … men vi vil ikke – og jeg understreger ikke – dikteres til, hvornår munden skal tørres. Her tørres munden inden man skal spise (aj jamen, det giver jo så god mening, Cookie) og flygter lidt i panisk angst, når mor, efter maden, finder vaskekluden frem. Ak ja. Nogle dage tager vi konflikten, ikk’. Langt de fleste dage, ikk’. Men nogle dage bliver bare de der “jamen, så lad dog barnet”. Hvad har lidt frugtsnask nogensinde skadet nogen? 😀 (Faktisk, forsøger jeg nogle gange at snige mig ind på ham og så “vupti”, men han er hurtig … og jeg er i dårlig form, såeh …) Retfærdigvis, bør det nævnes at det går fremad. Glad og fro på billederne jo …. sølvtrøje fra pigernes Hummel afdeling (who cares? Jeg synes den er Cookie-cool) og sølvfarvet gyngestol. Seriøst, så tror jeg at jeg vil forsøge at finde den trøje i et nummer større også, for den er SÅ fed og blød.
Håber at I alle har det godt derude?
Hej fra charmebøffen + moren
Han er bare som børn er flest!
Nogle mødre er nu osse unødig nidkære og hårdhændede, det må jo være fælt at blive raspet rundt om munden.
Jeg gjorde det selv, da drengene var små. De sagde: mormor gør det så blødt. Osse når jeg jog bluser ned over hovedet på dem om morgenen: det er ikke væmmeligt, når mormor gør det….vi havde jo så travlt og skulle møde til tiden.
Godt de har overlevet og ikke lider under det den dag idag……
Men jeg tænker på det nu, når det er børnebørnene der er ofrene!