Cookie bruger jeans rigtig meget – dels fordi jeg synes det er pænt, men også fordi der fås rigtig mange slags, som er virkelig bløde og til at røre sig i. Komfort må stadig være i højsædet, når man er lille og skal kunne bevæge sig meget. Sweatpants kan da også være cute, det er slet ikke det, men jeg synes bare mere det egner sig til hjemmebrug.
Vi har haft mange jeans fra forskellige mærker og har fx også været rigtig glad for både Mini A Ture, name it, Burberry og Fred’s World, men de to mærker som sidder ubetinget bedst på Cookie er Hilfiger og Dolce Gabbana. Begge mærker er bestemt ikke i den billige ende, men søger man lidt og jagter mærkerne på udsalg, så er det helt fine priser man kan få. Jeg gav fx lige knap 350 for Dolce Gabbana jeans’ne. Det er da ok, synes jeg.
Grunden til at lige præcis disse to mærker sidder allerbedst er, at min dreng er ret slank og smal over bagen – de skal derfor helst være slanke i modellen, så ikke de sejler ned over numsen.
Hvilke jeans er jeres yndlingsmærke?
Her er vi mest glade for Name it. De er dejligt billige og har nogle ret fede detaljer i modsætningen til fx. H&M, som jeg synes er meget kedelige i designet. Jeg har godt lagt mærke til at Cookie tit har nogle lækre jeans, men jeg synes nu alligevel at 350,- er lidt mere end jeg har lyst til at spendere på et par jeans til min søn 🙂 Men sådan er vi jo så forskellige (og måske ville jeg se anderledes på det, hvis jeg havde et arbejde der gav mig lidt løn 🙂
Er ret vild med levis jeans, de fåes både smalle og bredde. Begge mine drenge på 9 og 2,5 år er ret smalle og de er bare altid til at få, så de sidder perfekt(jeg hader at jeans sidder og poser i taljen):0). Vi har også været glade for pomp de lux jeans, benneton fåes også ret smalle. Og, jeg har en svaghed for Hummel smækbukserne. Tænker selv at de må være skønne at tumle rundt i. Har bestemt også nogle af name its som også er fine. Men nu nærmer sæsonen sig også for fløjlsbukser, er tosset med dem især fra Els og norlie.