Lisbeth Dahl – Personlig Julekugle med rum til overraskelse

Så er det hverdag igen….vildt ikke? Jeg overraskes hver år over, hvor meget jeg går og glæder mig til Julen og vupti, så kan jeg begynde at glæde mig igen, for den er nemlig hurtigere end hurtigt overstået.
Det var jo Cookie’s første jul og selv om han kun er 7 mdr. så havde jeg forud for højtiden tænkt en del over, hvilke traditioner, som jeg godt kunne tænke mig at give videre. Det snakkede vi også om i et andet indlæg, hvor I fortalte om jeres fine traditioner. Jeg er stadig ikke helt afklaret i forhold til, hvordan Julen skal være, når Cookie begynder at kunne huske den, men hans mormor indførte en sød lille tradition i forlængelse af julesangen “Højt fra træets grønne top”. Hun havde nemlig købt en smuk forsølvet Lisbeth Dahl julekugle, som hun havde fået indgraveret hans navn og så “Julen 2012” på. Kuglen kan åbnes og når der er sunget “…..siden skal det spises” (altså træet i sangen), så skal hun og Cookie åbne kuglen og så vil der ligge en spiselig overraskelse i. I år lå der en sut 🙂
Synes jeg ville give idéen videre til jer – kuglen kan fås her, hvor den leveres med den indgravering man ønsker. Er det ikke en sød lille tradition, synes I? 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Diverse, Udstyr & tilbehør og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Lisbeth Dahl – Personlig Julekugle med rum til overraskelse

  1. Heidi skriver:

    Det var da en rigtig sød tradition, vi har 2 julekugler, hvor der står Babys first cristmas (de er fra Holland hvor mine svigerforældre bor), men de kommer på træet hvert år og er så fine.

  2. Guapizimo skriver:

    Det er da en vildt god tradition, tænk at han engang om mange år kan pynte sit eget træ med julekugler fra hans opvækst. Bare jeg havde fået den tanke for mange år siden med mine børn 🙂

  3. Hvor er det en fantastisk tradition! Jeg lavede også noget julepynt af selvhærdende ler, hvor D’s navn blev stemplet ind/på…

  4. Bolize skriver:

    Kan næsten ikke vente med at finde på hvad der skal puttes i til næste år :-))))))))))))

Skriv et svar til MiniMalsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *