Der er to finurligheder i de her billeder. Den første er, at det helt store hit er at have fars tøj (og mors Acne-støvler) på hele tiden og Cookie napper simpelthen tingene fra vasketøjskurve, stakke med rent tøj osv. Mine støvler henter han (ikke altid to ens) og så går han ellers i gang med at iklæde sig herlighederne. Fars t-shirt med nr. 10 og påskriften “LIEBE” er favoritten. Og jo kun lidt for stor, ha ha 🙂
Den anden finurlighed er, at farmand er pavestolt. Ikke så meget af, at knægten vil have mors Acne-støvler på, men at han vælger lige præcis den t-shirt. Nr. 10 er jo i fodboldtermer virkelig godt (tilsyneladende?!) og han er derfor helt sikker på, at det er et tegn fra de højere magter om, at her vordes en verdensstjerne. Nuvel. Jeg er i princippet mere stolt af, at sønnike har øje for godt fodtøj 😀
Hav en skøn lørdag og pas på jer selv 🙂
Og sådan ses tingene forskelligt med mors øjne og fars øjne 🙂
Fin er han helt bestemt – han er vel også pavestolt når han render sådan rundt???
Hahaha 😉 Hvor er det et genialt indlæg. Der er så meget mænd ikke forstår – såsom at værdsætte godt fodtøj! (at vi kvinder så ikke forstår os på fodbold, ja, det er en helt anden snak!) Cookie er simpelthen en cutie!