Late night snack // opskrifter til børn


billede herfra

Det er længe siden jeg sidst postede et madindlæg på bloggen – ikke af uvilje, men fordi jeg synes det er SÅ svært i øjeblikket med det der mad. Måske er det ikke helt sådan, men det føles som om, at det er det samme og samme og samme, som vi laver og serverer. Af to årsager: når trætheden melder sig, så er appetitten mindre og måske derfor napper vi det, som vi ved Cookie kan lide og den anden årsag er, at det er svært at finde på, når hovedet er fyldt med hverdagens arbejde og alt muligt andet. Vi har forsøgt med madplaner og det går sådan set godt nok, men vi er ikke kreative nok.
Jeg har brugt lidt tid på, at finde gode opskriftssteder/ inspirationskilder på nettet og en af dem, som jeg har tænkt mig at nærstudere er Anni’s Opskrifter, hvor billedet også er fra. Måske det kan skubbe lidt i den rigtige retning.

MEN skulle vi ikke bare dele nogle gode ideer her? Hvad laver I med stor succes til jeres familie om aftenen?

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Mad og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Late night snack // opskrifter til børn

  1. Karen skriver:

    Det er da sk***svært med mad og de små, for vi vil gerne, at de bliver altspisende og altprøvende, men sådan er det jo bare ikke. Og dog.
    Her i huset er stort set alt gangbart og spisbart for Kejseren, fra muslinger til chili, steaks og broccoli. Da vi hentede ham 19 mdr gammel, levede han af stegt æg, risnudler og congee, en modbydelig kinesisk rissuppe, så han var klar til alt. And i chili? No problem.

    Vi fandt dog meget hurtigt ud af, at skært kød ikke var et hit og derfor levede vi det meste af året efter af farsretter i alle afskygninger. Gab. Vi kørte de samme 20 ting måned efter måned og jeg var ved at blive sindssyg. Jeg opdagede så bogen Frisk Start af Christelle Le Reu og så kom der gang i køkkenet. Herefter er vi tit på madplaner fra Arlas hjemmeside. Pt. Lever vi strictly Dukan og det generer overhovedet ikke en carnivor Kejser…

    For os virker det altså, at han sidder på køkkenbordet og snasker med, smager på alt og piller. Rod og svineri, ja, men han ved, hvordan eddike, flåede tomater fra dåsen, rå løg osv smager og hælder det derfor gladeligt i halsen, når det så står på bordet.
    Endvidere har vi måttet acceptere, at maden skal på bordet inden kl. 18, ellers går der piv og knirk i Kejseren og han får ikke spist sin mad. Eller nok af den.
    Gnavegrønt i mundrette bidder, maden opdelt så han kan rode det sammen selv – sundhedsplejerskeråd, men det virker for os. Stadigvæk og han er 4 nu.

    God fornøjelse.
    Karen

  2. Mette skriver:

    Uhhh samme problem her, jeg syntes også det er så svært – og mega svært at finde ud af om hvad det mætter godt, så han ikke vågner om natten og er sulten igen.

  3. 4 Mini Mes skriver:

    Livretten hos alle ungerne her er Oksekød i Fad http://www.arla.dk/opskrifter/Oksekod-i-fad/
    Der kan alle børn være med og man kan jo evt. variere retten på mange måder med grønsager og krydderier 🙂

  4. Karina skriver:

    Syntes vi er ude i lidt samme problem 🙁
    Sofia spiser det meste men Laura har jo stadig nogle behov omkring maden i forhold til findeling osv.
    Vi kører meget i fars (boller i karry, frikadeller, farbrødre, hakkebøf osv) idag stod den dog på oksekøds-deller med tomat og basilikum, råkost og bønnefritter (bønner lavet i vores aktifry), Laura fik lidt af frikadellerne og lidt pastaskruer og majs.

    Generelt er hun mest til ting hun selv kan spise, og ikke “made-mad” så det bliver ofte pasta, kartoffel, majs, kød, rugbrød

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *