Jeg gætter på, at rigtig mange børnefamilier kan nikke genkendende til, at de små måske har lidt mere legetøj end hvad godt er. Personligt, synes jeg det er smadder svært at håndtere, for på den ene side, så vil man jo gerne tilbyde legemuligheder inden for alskens kategorier og samtidig opdager man tit, at noget af det mest interessante legetøj ofte er noget fra enten køkkenskabe eller som ligger lige for i naturen. Vi har forsøgt at lave et legetøjsforsæt herhjemme, som i virkeligheden kort og godt går ud på, at forsøge at undgå at købe nyt hele tiden og samtidig rydde ofte op i legetøjet og give det væk til andre børn. På den måde får jeg heller ikke så dårlig samvittighed over for miljøet, da genbrug i høj grad er noget jeg lægger vægt på.
Til gengæld vil jeg rigtig gerne have at de fleste af Cookie’s legeting er noget, som han dels kan få en masse sjov ud af, men som samtidig er lærerigt. Noget af det seneste, som er flyttet ind, er dette skønne låsehus med dukker til fra Melissa and Doug. Det er så herligt med 4 rum, fine rustikke dukker, låse til dørene og ringeklokker med forskellige lyde. Egentlig er det 3+ … mest pga at det kan være lidt svært at bruge nøglerne til dørene, men dem har jeg bare taget og gemt til han kan finde ud af det. Lige nu hygger han sig med at parkere de respektive dukker i hvert deres rum, ringe på hos dem, banke på, sige “hallo”, “kom ind”, “hej hej” for slet ikke at tale om alle de uforståelige snakke dukkerne får indbyrdes, ha ha 🙂 Derudover har dørene numre, så vi kan også lege lidt taltræning. Cookie fik jo Playmobil bondegård i julegave af os og det er faktisk det første stykke legetøj, som lidt har overtaget bondegårdens plads som totalt yndlings. Og så Lego duplo, men det tror jeg langt de fleste oplever som en succes. I hvert fald kan jeg kun anbefale låsehuset, hvis man også har en lille nysgerrig-per derhjemme, som synes låse, døre osv. er et hit. Det fås bl.a. her.
Cookie har i øvrigt snart fødselsdag, så hvis I har gode tips til godt og lærerigt legetøj, så modtager jeg tips med kyshånd. Altid godt at vide, hvad andre har haft gode erfaringer med. 🙂
Der er benyttet affilatelinks i teksten
Tak for tippet. Det ryger klart på vores 2-års fødselsdags ønskeliste. Jeg synes ligesom dig det er enormt svært at finde noget legetøj der virkelig fanger i længere tid af gangen. På vores ønskeliste står også legetøj fra Djeco.
Luka er også glad for Duplo, og glem alt om de fancy sæt (endnu i hvert fald) bare helt firkantede klodser til at sætte sammen og på en plade. Bobles er også en klassiker, han laver gerne baner han kan kravle og gå hen ad.
Lige nu elsker han også hans plastik rædsel af en scooter. I julegave købte jeg ham en fin cykel fra Puky, svigermor kom (stik imod alle ønskesedler) med en rød plastik rædsel af en scooter. Jeg må med gru indrømme at han elsker den og sjældent kører på den fine cykel 🙂
He he …. det der med plastikrædsler kender vi ALT til …. mormor gav ham et frygteligt legehus, som er et og alt 😀
Ja, sikke en succes det lille hus dog er 🙂 ♥
Det er det <3