I skyggen …

1-IMG_9645

Vi lever lidt i skyggen af os selv i øjeblikket …. torsdag aften røg vi til vagtlægen med Cookie, igen. Ny feber, igen. Sygdom er naturligvis enhver mands herre, men hvorfor skal det altid være, når det er allermest ubelejligt at den huserer. Det har været on-off sådan de sidste 3-4 uger, en rigtig ond cirkel, har jeg på fornemmelsen. Oveni skolestart for mig, som i år har været særlig hektisk af mange forskellige årsager og min mand, som har presset skema på jobbet også, så har det været mere end almindelig svært at holde alle bolde i luften på samme tid; bevare ro, overblik og positivitet. Også herinde – jeg mangler fx stadig at svare på jeres skønne kommentarer fra de sidste indlæg og ja, det er jo bare ikke godt nok. Beklager, men desværre har tiden bare været så knap. Det betyder dog ikke, at jeg ikke læser alle med stor begejstring og glæde. Tak fordi I læser med her – det kan ikke siges for tit 🙂 Skriver ikke ovenstående for at ynke, men mere fordi denne blog jo er en mini-afspejling af det virkelige (barne-)liv, som ikke altid er et glansbillede trods en pæn garderobe og jeg har indtryk af, at I godt kan lide de mere hverdagsbetonede indlæg også. Correct me, if I’m wrong … Nu glæder vi os bare til, at vi atter kan træde ud i solen og forhåbentlig få hverdagen til at glide lidt mere smooooth 🙂

Frida på billedet, som er Cookie’s partner in crime, forholder sig anderledes rolig i al hurlumhejet .. hun tager da bare (endnu) en lur i lamellernes skygge og kaster (endnu) længere skygger af sine ører end hvad klædeligt er! 😀 Hun går også under navnet “Yoda” herhjemme … wonder why ….

NU er jeg på vej til Kolding for at hente ny Black Swan kollektion (wuuhuuu, den er fed …. book et party?), farmand nusser virusramte Cookie og I har garanteret skønne planer for weekenden. I øvrigt, så forsøger jeg mig i øjeblikke med at sælge lidt ud via Instagram …. ikke fordi min shop skal lukke ned, men vil lige se, hvordan salget går på IG. Det er en del hurtigere at oploade og når nu man har – ahem – beskedne mængder børnetøj, som skal afsættes, så er det måske en meget god måde. Salget går i hvert fald fint, så nu må vi se. Find mig på @malsenshop og tag endelig dem, som I måske kunne forestille jer ville være interesserede i Cookie-klude (og lidt af mors). Hvis ikke I har Instagram, så kan I faktisk se profilen her også.

Hav en skøn weekend! Håber som sagt at vi ses nogle af os til Ecco Walkathon i morgen …. det bliver uden Cookie for mit vedkommende, men tager min mor med, selv om hun vist ikke helt passer hans ECCO sko 😀

Dette indlæg blev udgivet i Barneliv, Forældretanker og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til I skyggen …

  1. 4 Mini Mes skriver:

    Æv hvor ærgerligt at det skal være sådan, når I i forvejen har rigeligt at se til. Håber snart det vender så I kommer ind i en god spiral med en rask Cookie 🙂

  2. Marlene Høj skriver:

    God bedring med ham! Min dreng, der fylder 3 år på fredag, er også hjemme for tiden. Han var så uheldig at blive kørt ned af en mooncar i børnehaven med det resultat at benet er i gips fra tæerne og midt op til låret. Han fik en revne i skinnebensknoglen og gik i 5 (fem, ja) dage (efter læge- og vagtlægebeøg det første døgn efter), inden vores egen læge sendte ham videre til røntgen. Og børnehaven er i et gammelt hus med flere planer, trapper og dørtrin, så ingen børnehave til ham de næste to uger.
    Og jeg havde ellers håbet at han for første gang i sit korte liv skulle have en helt almindelig fødselsdag, men nej… Heller ikke i år 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *