For et stykke tid siden blev jeg kontaktet vedr. forsikringer på børn. Simpelt spørgsmål: Er dit barn godt nok dækket? Mit svar var ærlig talt lidt vævende, for hånden på hjertet, så var jeg måske ikke sådan helt hundrede procent klar over, hvor meget, hvor lidt, hvordan og hvorledes Cookie egentlig er forsikret. Fx vidste jeg ikke, at Cookie ikke er dækket af min forsikring fra han fylder 4! Skræmmende mange børn i DK er ikke forsikret og det vil jeg rigtig gerne være med til at sætte fokus på, at de bliver.
Forsøgte at starte en samtale på arbejdet om samme emne – dels for at høre om de andres gode råd i forhold til forsikring på børn, men også for at undersøge om de mon, lissom jeg, faktisk ikke var helt klar over dækningen af deres børn. Det viste sig, at vi mere eller mindre var i samme båd, hvilket var en rigtig god og udbytterig snak. Tror i hvert fald, at mange lige skulle hjem og tjekke, hvordan forsikringsstatus er.
Codan Kids sætter i øjeblikket fokus på forsikring af børnene og om at give de gode råd videre for at forebygge ulykker, men også bare for at få forældre til at dele erfaringer for at højne opmærksomheden på sikkerhed i hjemmet fx, så ingen pludselig står med håret i postkassen. Erfaringer der går så let tabt, hvis ikke vi deler dem. Lidt det samme, som at smide guld på gaden, for hvor kan man dog lære meget af hinanden, hvis bare man tager sig tiden til at tale om det. Også de “småkedelige” ting, som forsikringer fx tit kategoriseres under.
Du kan se meget mere her, hvor der også er link til Codans tilbud.
Konkurrence
I samme anledning, vil Codan Kids gerne invitere en af Minimalsens læsere i LEGOLAND med familien. Du får to voksenbilletter samt to børnebilleter til denne sæson. Alt du skal gøre er at dele et godt råd i kommentarsporet, som har noget at gøre med enten forsikring, sikkerhed eller forebyggelse af ulykker at gøre.
Konkurrencen løber weekenden over og sidste chance for at deltage er på mandag 🙂
Glæder mig til at tage alle jeres gode råd til mig! Og så lad mig da selv lige starte med at dele et enkelt ud. Køb en tynd skumgummidug til at lægge under legearealet ude. Altså ovenpå terrassen der, hvor børnene leger. Når rutschebanen så skal forceres baglæns med hovedet nedad (hvilket Cookie gør hele tiden …. frække unge), så lander man ikke direkte på de hårde sten og slår hovedet. De tynde skumgummilag kan købes i byggemarkeder fx. eller legekæder, men der koster de lidt mere. Jeg læste selv rådet på en hjemmeside og røg hurtigt afsted for at finde skum-sagen 🙂
I samarbejde med Codan Kids
VINDEREN ER FUNDET – Tillykke til Pia Kolind
Øj det ville passe perfekt da vi ikke skal ud og rejse i år 😀
Mht. forsikring så er der mange pensionselskaber som har en billig og god dækning af ens barn så det ville jeg undersøge hvis jeg var i tvivl om det til at starte med 🙂 Forebyggelse af ulykker… Puh og hm! Vi har været ret skånet på det sidste, indtil i dag hvor sønnen ikke mindre end 3 gange glider og falder på ryggen, plus banker kinden ned i hjørnet på hans højstol og så lige runder af med at banke panden ind i hjørnet af bruse kabinen, som altså er lavet af sten :/ så hvis jeg sku forebygge den her dag så er det skridsikre strømper og skumdutter på hjørne.. Overalt 😉
Hos os har vi altid fremhævet det fornuftige i at børnene skal bruge cykelhjelm – og de bruger dem stadig… Også ham på næsten 14 år… Faktisk så kommenterer de det, når vi kører forbi nogle, som ikke bruger cykelhjelm. Jeg synes, at der er alt for mange børn, som cykler uden hjelm!!!
nu kommer det jo så også meget an på hvad alder vi snakker om på børnene men en af de ting jeg gør meget i er at lære min søn at bruge tingene rigtigt og derved øge sikkerheden
feks når det kommer til at vi skal lave mad sammen ja så er det vigtigt at vise hvordan man bruger en kniv rigtigt og at man ikke skal være bange for det for så er det først ulykkerne sker
har desværre også set mødre bliver alt for overforsigtige og beskyttende overfor deres børn
jeg var i mødregruppe med en som havde tapet hele hendes hjem til med skumgummi og ja jeg mener det hel der var ikke en eneste plet i børne højde der ikke var skum på og ja børn skal slå sig og ha knubs for ellers vil de ikke kunne klare den virklige verden
Det er vigtigt med forsikring, også at fortælle unge om dem. Min ældste var flyttet i en hybel i stueplan. Der var brand i kælderen under hendes hybel med skader hos hende til følge. Heldigvis er hun dækket af min forsikring til hun bliver 21. Hun havde ikke selv tænkt på forsikring før det, så med de yngste vil jeg gøre mere ud af at fortælle dem om det, også i forhold til sygdom og tandskader.
Mine tre børn er forsikret – Bl.a. har vi haft brug for at anmelde tandskader, hvis der nu skulle blive noget med de blivende tænder, når mælketænderne er faldet ud.
Mit bedste råd til at forebygge ulykker er at lægge en engangsskumvaskeklud under fx. puslehynden så den ikke glider. Den kan også ligge mellem en stol og en hynde. Kun fantasien sætter grænser 🙂
Det bedste råd er at give børnene mulighed for at klare sig selv. Malik er heldigvis ret kvik til selv at finde løsninger, og i et hus med mange trapper SKAL han jo kunne gå på dem selv inden han kan åbne dørene og selv rende derud. Han var kun lige fyldt 2 da mor absolut skulle holde op med at gå 2-3 trin under for evt. at kunne gribe. Hans eneste uheld med trappen har faktisk været på sidste trin hvor gelænderet drejer, så han får selvfølgelig lov at gå selv – og det giver ham en følelse af at klare sig selv, som han kan bruge næste gang han skal regne ud hvordan han kommer sikkert frem i en ny situation.
Hej.. Blev opmærksom på det gennem mit arbejde som pædagog.hvor vi for nogle år siden blev orienteret om, at kommunens forsikring ikke dækkede mere, hvis nogle af børnene på arbejdet skulle komme ud for et uheld. Og, det var forældrenes eget ansvar at fritids/ulykkeforsikre dem. Og, har udvidet forsikring på begge mine drenge, så tænder mm også er inkluderet. Er sgu nok lidt en pylre mor, så sikkerheden er altid top. Tak for nogle gode blogs
Det må være at når man skal ud og købe autostol så er det relevant at sætte sig godt ind i hvilke der sikrest. Man skal ikke forvente at sælgeren ved det – de er netop sælgere. Det er brandærgerligt at smide 2000,- efter en stol som man efterfølgende i tests ser virker som katapultsæde :/ Taler af bitter erfaring 🙁
Mit bedste råd må være at huske de 5 sikkerhedsråd fra TÆNK – der er hvert mange børn der kommer alvorligt til skade på trampoliner 🙁 Men hvis ungerne (og vi voksne) følger disse lette råd, så burde der ikke være nogen ko på isen og ungerne kan hoppe løs 🙂
http://taenk.dk/gode-raad/trampoliner-5-raad-til-sikker-brug
Helt ærligt så er mit bedste råd noget meget meget simpelt.
Cykelhjelm. Også (især?) på løbecykel. Jeg ser masser af små unger på løbecykel uden hjelm, og jeg kan virkelig ikke se hvorfor forældrene synes at det er i orden?! Min treårige ved heldigvis godt, at cyklen slet ikke får lov at køre før han har hjelm på, også selvom det bare lige er til en kort tur.
Husk børnene på at de skal bruge alle former for sikkerheds udstyr, når de løber på rulleskøjter,eller skateboard,det kan hurtigt gå galt,hvis de glemmer at tage det på.
Bedste råd… .se at få forsikret de unger. Fra dag 1. Ikke alle forsikringer dækker børnene op til en vis alder. Og: Hvis man har nøgler i dørene indendørs og poden kan finde på at låse sig inde: Sav en rille for enden af nøgle, så kan du dreje den udefra vhja en skruetrækker 🙂
Cykelhjelm! Også til de voksne – alt andet er da hul i hovedet dobbeltmoral. Og husk så at anmelde skaderne når de sker, så dækker forsikringen også hvis der skulle vise sig noget siden hen..
Som flere andre også har nævnt: cykelhjelm! Hjemme hos os “kan” cyklerne slet ikke køre før hjelmen er på 😉 Og mine børn kommenterer ofte hvis vi ser nogen cykle uden hjelm på.
Cykelhjelm er et must herhjemme, men vi har to meget bestemte damer, som ikke er i tvivl om, hvad de vil have på, og hvad de ikke vil have på. Så når der skal investeres i ny cykelhjelm, går vi altid ned til cykelhandleren og prøver dem på, for selvom sikkerheden er meget vigtig, så betyder design og komfort også noget, for hvis de ikke kan lide farven, eller den sidder og driller, så kommer den ikke på deres små hoveder. Så mit råd er, hav altid barnet med i butikken og prøv cykelhjelmen på, og hvis man er en tilbudsjæger, kan man jo altid senere google modellen, som var god, og finde det bedste tilbud.
Sad lige og læste de andre råd bagefter, og faldt over et med autostole, og vil derfor lige slå et slag for de bagudvendte autostole. I vores nordiske nabolande sidder børnene i bagudvendte autostole, til de er omkring 5 år, og det burde vores børn også. En baby på 1 år, har ikke stærk nok ryg til at klare et frontalt uheld i en forudvendt autostol, og hvis uheldet er ude, er det altså nakken/ryggen som brækker, så det er absolut ikke til at spøge med. Hjemmesiden http://www.sikkerautostol.dk er super god, og det er intet problem, for et barn på 5 år at sidde i en bagudvendt autostol, de kan sagtens være der. Vores store pige på 6 år spørger tit, hvorfor hun ikke længere kan være i den bagudvendte Maxi Cosi Mobi, som lillesøster på 2,5 år sidder i, for den er MEGET bedre end den forudvendte, som hun sidder i nu, men nu er hun altså blevet for lang til den bagudvendte 😉
en tur i legoland med familien ville være pragtfuld da vi skal være hjemme hele sommeren, så sker der om ikke andet en forandring. deler og deltager med glæde <3
Lad børnene drikke med sugerør , her om sommeren kommer der jo bier og hvepse , de kan jo havne i vores drikkelse. Og så hjælper sugerøret også på at man ikke for så mange syrerskader på sine tænder 🙂
Bedste råd jeg har er vel at checke hvad forsikringen faktisk dækker – og husk at få sendt ind ALT der har med tænder at gøre;)
Mit bedste råd er at løbe sine forsikringer igennem en gang hvert år/ hvert 2. år. Ved godt at det ikke prioriteres højt i en travl hverdag, men det kan betale sig på 2 måder – dels sparer du i de fleste tilfælde penge og du risikerer IKKE at stå med et barn/bolig/ osv. der IKKE er forsikret!!!
Godt råd mht. sikkerhed, benyt altid cykelhjelm også selvom det kun er på løbehjul. Ligeledes bør man ofre på en god autostol, sikkerhed i trafikken betaler sig!!
God sommer og hvor gad jeg godt glæde familien med en tur i Legoland, siden vi skal være hjemme i DK hele sommeren 🙂 Kh Mette
Sikkerhedsudstyr som mange nævner købes altid i forhold til Tænk’s test, eller lignende.
Herhjemme har vi små “hjørnebeskyttere” fra IKEA sat på blev borde og andre steder der er i børne-hoved højde. Vi har gitter om vores pejs, gummimåtte i bunden af badekaret og ingen lange ledninger ud over bordkanterne.
Hvis eller når uheldet er ude er det godt at være udstyret med brugbare remedier. Herhjemme er der et bredt udvalg af plastre, sår renseservietter/klorhexedin, emla creme, tægetang og en god ting er kølende omslag ved fx slag. Ofte er IS for koldt selv med stof imellem, derfor et godt råd er at tage gammeldags Brun sæbe (det der er geleagtigt) i en frysepose og så bare have i køleskabet eller fryseren hvis man holde til kulden (så kan ærterne blive til de skal spises).
Herhjemme er der tegne forsikring på begge piger, men tjekker for en god ordens skyld op imorgen
Mit bedste råd er at fastgøre tunge møbler – ex reoler- med vinkelbeslag, så de står fuldstændigt stabilt – også hvis ungerne pludselig klatrer i dem eller hiver i hylderne for at nå ting højere oppe
Der er jo de helt basale:
– husk forsikringer (både ulykkes til de voksne og børnene, men også indbo osv)
– husk cykelhjelm
og sæt alle de farlige rengøringsmidler og andre kemikalier, så små børn ikke kan komme til dem
🙂