At aflevere Cookie i dagpleje. Ikke fordi der er spor i vejen med dagplejeren – tværtimod – men fordi vores lille fyr har fundet ud af, at det åbenbart er noget der skal ske hver dag. Og når det er mig der skal aflevere, så græder han. Øv. Har prøvet at stå lidt udenfor døren for at lytte om det bare er få sekunder, men det er det tilsyneladende ikke. Det går selvfølgelig over efter lidt tid (siger dagplejeren) og det er en glad dreng vi har, men av mit hjerte alligevel. Jeg ved godt, at det er et spørgsmål om tilvænning og træning og tålmodighed og al begyndelse er svær osv. osv. men det bliver det fandme sørme lettere af. Suk. Havde lige brug for at rante….Nu vil jeg tage fat på arbejdet og forsøge at tænke konstruktivt 🙂
Hav en skøn dag.
Billedet er fra i søndags, hvor Cookie sørme lige havde en lille gave til sin mor <3 Det tog lige lidt tid at få den vristet fra ham igen, da båndet var noget så interessant 😀
Kender det og jeg har tudet i bilen og på lærerværelset, når jeg har afleveret… – af samme grund afleverer Far her i huset, for med ham går det strygende. Det gør det også med Mor. Nu. Men det tog mange gange, for mange gange med gråd og piv og holden om mit knæ, inden vi kom dertil.
Og ja, hjertet knuses en lille smule hver gang. Vi har ikke fået børn for at aflevere dem til kærlige hænder, der så får glæde af dem i des bedste og vågne timer, men det er sådan et samfund, vi har.
Men, og det er så trøsten, du kan se frem til: når ens unge bliver løbet i møde på bedste fodboldspiller “vi er de bedste i verden”-vis af bedstekumpanerne i børnehaven. Når de brøler ens unges navn med 135 db af ren fryd, fordi nu skal de bare have den fedeste dag med pladder og sand og plasticscootere og jeg skal komme efter dig. Så er det fedt at aflevere.
Men ikke så fedt at hente med beskeden: “Kan du ikke gå og komme senere? Jeg har ikke leget færdig endnu…?”
Og den dag kommer også til dig.
Kh og moderhilsner,
Karen
Jeg ved jo godt, at du har ret, Karen – det er bare som om at tiden står stille når de her episoder opstår. Vi har desværre ikke den mulighed at far altid kan aflevere, for med ham går det bedre nemlig.
Glæder mig også til han får lidt sprog på, så er det nemmere (tror jeg) – lige nu kan han jo kun reagere ved at grine eller græde.
KH
Phyyy glæder mig ikke til det bliver min tur 🙁
Håber det går over al forventning og at du ikke møder det samme 🙂
Åh æv altså, Marlene! Det må ikke være sjovt. Vi er (knock knock) heldigvis sluppet for sådan en omgang hos os, men har fået at vide, at det kan være, vi også kommer til at tage sådan nogle ture, når D finder ud af, at vuggestuen ikke længere er ny og spændende… Håber på at det er det, der er tilfældet hos jer!
Vi troede også vi ville gå fri for det gik SÅ godt de første 14-16 dage, men så fandt han ud af at det var alvor/ hverdag og det tricker ham selvfølgelig 🙂
Det er bestemt ikke sjovt at skulle gå fra et grædende barn når man afleverer i dagpleje, børnehave el. lign. jeg har også prøvet det – nogle af mine unger har været og er stadigvæk ganske morsyge, men de vokser heldigvis fra at græde når man går fra dem 😉
Ja, heldigvis og det er jo godt at de er glade for én, men det er bare så trist at se ind i de der øjne, som ikke forstår hvorfor man går.
Åh, søde Marlene. Jeg føler med dig. Det er mega hårdt, når de små unger finder ud af, hvad det er der foregår. Altså at man går fra dem og først kommer igen mange timer senere 🙁 Det værste hos os lige nu er, at lille M tror, at jeg altid forsvinder, hvis jeg fx blot går op ned i stuen. Det afføder en del gråd der hjemme lige nu og en meget krævende dame, der helst vi sidde hos mig hele tiden.
Cookie gør lidt det samme som M…. han kan også sætte i et hyl, hvis jeg bare vender ryggen til ham i få sekunder. Suk 🙂
Åh Marlene jeg husker det som var det igår, og jeg er ked af at sige, at det kan komme igen i perioder. Men børnene plejer at nyde tiden dernede, og min yngste vil aldrig hjem, medmindre han kan få lov at gå til sine bedste venner og lege efterfølgende. Men jeg tudede som pisket med begge drenge da jeg skulle aflevere i vuggestuen, jeg var slet ikke klar. Men det skal nok blive bedre, og du vil som Karen skriver opleve en dreng, der ikke vil hjem.
Tanker og Knus
Jeg kan jo også se at han har haft det så fint, når jeg henter ham igen, men ih det skærer i hjertet om morgenen. Heldigvis er vores DP-mor, så god til at sms’e med lidt nyt, så jeg kan falde ned i skjorten igen 🙂
Knus
ÆV, det lyder ikke rart for dig! 🙁 Det bliver bedre, jeg lover det!! <3
Nej, jeg synes det er hårdt! Jeg håber (jeg ved) at du har ret – det er en fase, men den må gerne bare slutte nu 🙂
Åh jeg kan selv huske den første tid hvor Karla skulle afleveres hos dagplejen. Det var bestemt heller ikke sjovt, men heldigvis var dagplejeren så sød at sms’e så snart hun var faldet til ro og i godt humør igen. Det var dejligt at få disse beskeder (måske du kan bede jeres dagplejer om det samme ?) og turen til arbejde blev altså bedre 🙂 Og som andre siger, så ‘går det over’, selv jeg udemærket godt ved at det ikke er en trøst mens det står på.
Tilgengæld en positiv ting; da Karla skulle starte i vuggestuen var hun tilgengæld mega sej, hun havde jo prøvet det der aflevering, så det tog kun en lille uge, og så var hun klar. (Hun var 15 mdr på det tidspunkt, måske det har noget med det at gøre…)
Jeg ved jo godt at I alle har ret …. det bliver bedre. Det gik meget godt i slutningen af ugen egentlig. Men av …. det river ligegyldig om han græder i 2 sekunder eller 20 min. :/ Hønemor….. Hehe 🙂