Halvandet og noget om en far

Tiden flyver i mere end en forstand! For det første, så tror jeg aldrig nogensinde jeg har haft så hårdt et arbejdsår. Jeg synes hele tiden jeg ligger vandret i et forsøg på bare at være nogenlunde med og alligevel, så når jeg aldrig helt ned i bunken. Det koster på rigtig mange andre områder – huset trænger fx mere end almindeligt til en kærlig hånd, jeg har opgivet for længst at følge med mht vasketøj (for slet ikke at tale om at få nået at lægge det rene på plads) og det koster på blogfronten, for det er jo trods alt hobby. Der er aldrig rod omkring Cookie – hans tøj og værelse er nok det mest ordentlige tror jeg. Ha Ha 🙂 Er ret sikker på, at andre småbørnsmødre ved præcis, hvad jeg taler om.
Jeg har været nødt til at forsøge at skubbe den dårlige blogsamvittighed fra mig…. for den gør slet ikke noget godt for mig overhovedet. Så ja, jeg er ustabil for tiden og sådan må det nødvendigvis være. Håber dog ikke, at I så ikke har lyst til at kigge forbi alligevel, for det ville jeg være ked af.

Tiden flyver også i en helt anden forstand. D. 22. november blev Cookie nemlig halvandet år. Nåååå ja, for den tid er da virkelig slet ikke gået stærkt. Da jeg lige havde født, sagde min far til mig, at jeg måtte huske at nyde alle de “små” år lidt ekstra, for tiden ville pludselig overraske med at trylle en 18-årig teenager frem med lyst til luft under vingerne og hvem havde set den komme? Jeg grinede lidt, husker jeg og tænkte, at han var et sentimentalt nostalgisk får, men jeg tror jeg begynder at forstå, hvad han mente. I hvert fald fatter jeg hat af, at Cookie allerede er så stor. Mnja. Jeg fatter jo så heller ikke at jeg fylder rundt til marts. Og det er en af de virkelig slemme 😉 Det rimer på “gøre” og så siger jeg ikke mer’!

Anyways, se ham lige …. den lille mus. 2 mdr. gammel og i fuld gang med at lære at ligge på maven og holde hovedet oven vande 😀