Om ret så kort tid går det løs. Julemåneden! På det voksne (og mere fattede plan), så forstår jeg overhovedet ikke, hvordan vi kom hertil igen så hurtigt, men på det barnlige og ret så juleelskelige plan, så glæder jeg mig! Julen er klart en anden med børn og det er super fint, at man er nødt til at tilpasse lidt og justere på traditionerne, så mindsten kan få en dejlig tid også. Helt hemmeligt, så er jeg selv ret så vild med julens overraskelser og håber altid lige til det sidste på, at sneen vil begynde at dale lige inden vi sætter os til bords, så lygtepælene får den der helt særlige og romantisk opgave …. at oplyse de smukke fnug.
Vi har herhjemme debatteret. Okay, nej, det har vi egentlig ikke. Jeg har bestemt, at Cookie stadig er for lille til pakkekalender. Vi er på adventsgaver med påhæng lidt endnu og en af dagene viser jeg jer, hvilken fin sok jeg fik fingre i sidste år, som skal rumme de søde gaver. Påhæng er at der indimellem godt kan snige sig en lille ekstrating ned i sokken på dage der ikke har planlagt pakkegevinst. Næste år tænker jeg lidt, at en pakkekalender er mere relevant …. sådan en stille og rolig en og spottede lidt tilfældigt en fin skjuler hos H&M. (Find den her), som jeg lige ville dele med jer i det tilfælde I mangler lige netop sådan en.
Hvordan er traditionerne omkring gaver hos jer? Elsker når I vil dele, hvordan I gør forskellige ting, så hold jer endelig ikke tilbage i kommentarfeltet 🙂
Herhjemme har Sofia fået pakker fra Nissen siden hun var 2 (første år vi boede her. Det var så også det år hvor jeg sagde at Nissen boede på loftet og hun blev skide bange (ups).
Sidste år fik hun en shane kalender (ham den kreative fra tv) og så små pakker af Nissen indimellem.
I år ved endnu ikke. Måske advent ig så har hun en LEGO friends kalender med små ting.
Laura får nok små ting indimellem, tror jeg.
Vi har en broderet kalender fra mikaels mormor (den er lavet af hende til ham). Den er ikke det smukkeste men bestemt den fineste (tanke og sjæl) vinkling ønske os. Sofia ved det er oldemor som hun aldrig har kendt der har lavet den.
Med Sofia har det været lidt svært mht pakkekalender fordi hun har fødselsdag d 3/12 og så jul også det er så massivt mange gaver og svært at finde på:-)
Vi er også på adventskalender herhjemme. Egentlig ikke fordi jeg mener, at han er for lille. Jeg synes bare hurtigt, at julen kan blive et ræs, hvis børnene bliver vænnet til mer’-mer’-mer’ mht. gaver. Så fire større og lidt ekstra gode gaver til yngstemanden.
Da jeg var barn, var reglen sådan, at hvis man sov hele natten i sin egen seng, så fik man adventsgave. Ellers kunne julemanden jo ikke være sikker på, at man var hjemme, hvis man ikke lå i sin seng 🙂
Jeg ville ønske det gav mening at lave en pakkekalendwr til min datter på 8 mdr men jeg må hellere lade fornuften sejre og vente til hun er lidt ældre. Det er ellers en personlig favorit blandt juletraditionerne. I vores familie (altså da jeg selv var barn) har vi tradition for broderede pakkeholdere, og Augustas mormor har allerede meldt sig på håndarbejdsbanen 🙂 er nysgerrig efter at se den julesok du nævner; det er altså også en ret hyggelig sag. -Amanda
Helt ærligt? 🙂 det giver ingen mening, at lave pakkekalender til ham -kun for din egen skyld! Inge tvivl om at han vil elske at pakke gave ud, men formålet forstår han jo ikke. Og hvorfor stopper det lige pludselig? Herhjemme får ingen af pigerne pakkekalender eller adventsgaver. De får så meget hele året rundt og har ikke behov for gaver, for at tælle ned til endnu en dag, fyldt med gaver! Hos os skal julen ikke være et gaveræs, men en hyggelig tid. Børn rummer i øvrigt slet ikke for mange gaver, oven i hinanden! Man vender lynhurtigt sine børn til et overforbrug, som slet ikke er nødvendigt:-)